Moderskabet nu kontra da jeg var lille

Reklame for Semper

Jeg har haft en lille snak med min søde mor og mormor om det at være mor. Det at blive mor for første gang for 55 år siden, hvor min mor kom til verden, for 30 år siden da jeg kom til verden, kontra nu hvor mine børn er kommet til verden. På mange områder er det helt sikkert præcis det samme. Her tænker jeg især på den kærlighed man oplever, den omsorg og tryghed man føler et stort behov for at give videre. Selvfølgelig også det hårde i at skulle op om natten og tilsidesætte sine egne behov. På andre områder er vi alle tre enige om at der også er en kæmpe forskel ift. de krav samfundet sætter, hvor meget man bliver vurderet og dømt i sin rolle som mor. Hvor høj en standard der pludselig er kommet ift. at være den perfekte mor og hvor meget mor-politiet pludselig er kommet på banen.

Hele denne her snak er egentlig kommet på banen fordi at Semper har spurgt mig om jeg vil belyse emnet. Allomin 2 fra Semper har nemlig 45 års fødselsdag og har været en del af moderskabet i en periode, hvor både forældreskab og familieroller har været under kraftig forvandling. Så med et tilbageblik på de sidste 50 år, er denne samtale / dette interview kommet på banen. Hvad der startede med at skulle være et forholdsvis professionelt interview, udviklede sig hurtigt til at blive en ret rørende og kærlighedsgivende snak. Det åbnede nemlig op for min barndom, vores forhold gennem tiden, de ting vi har oplevet sammen, skilsmissen mellem mine forældre, søskendeforhold og meget mere.

 

Hvordan tror I det var at være gravid dengang i 60’erne og 80’erne kontra nu?

Mor: Jeg arbejde ind til en uge før jeg fødte. Dengang var det ikke så normalt at blive sygemeldt som det er nu. Selvfølgelig var der nogle med plukveer og bækkenløsning, men det var bare ikke så normalt at blive sygemeldt.

Mig: men var det ikke lige så acceptabelt?

Mor: Jo det tror jeg nu nok det var, det var bare ikke så udbredt. Men jeg blev sygemeldt i 3 uger omkring uge 20 fordi jeg havde plukveer, men startede op på arbejde igen ind til en uge før fødsel.

Mormor: Da jeg var gravid arbejdede man ind til man fødte. Der var ikke noget der hed barsel, hverken før eller efter man havde født. Der bliver taget mere hensyn til den gravide nu.

 

Tror I det var hårdere at være gravid dengang eller nu?

Mormor: På sin vis var det nemmere dengang, da der ikke var så mange regler. Omvendt havde man ikke så mange hjælpemidler, så man skulle ordne alt det i hånden. Opvaskemaskine og den slags.

 

Hvad med fødslen, hvordan tror I den var anderledes dengang?

Mor: Dengang kunne man i hvert fald godt få lov til at blive på sygehuset, det var ikke noget med at man skulle hjem efter et døgn. Til gengæld måtte man ikke have barnet inde ved sig. Det var sikkert med henblik på at give moren ro og fred. Men det var ikke særlig beroligende at ligge og kunne høre sit barn græde ude ved siden af, uden at måtte få det ind til én. Børnene stod bare ude ved sygeplejerskerne og så fik man ellers besked på at ligge sig til at sove, selvom jeg kunne høre dig skrige hele natten.

Mormor: Der var mange der fødte hjemme dengang, men fødte man på sygehuset, lå man der en uge. Børnene kom ind til én og blev ammet, men ellers blev de hurtigt fjernet igen. Det var også kun faren som måtte se barnet, ingen andre gæster.

 

Hvad med barsel ift. Nu, hvor i ligger de største forskelle? Det er noget med at man typisk afleverede sine børn tidligere end nu ikke?

Mor: Jo man havde typisk 6 mdr. barsel. Men fordi jeg ikke havde et job, var jeg jo jobsøgende. Så da der bør sig et job efter 4 mdr. måtte jeg tage det. Så jeg afleverede dig i dagpleje da du var 4 måneder og brugte så mine frokostpauser på at cykle ud og amme dig. Tilbage på job og så først hente dig igen om eftermiddagen.

Mig: Hvordan var det? Var det ikke hårdt at skulle fra mig igen?

Mor: Nej, jo lidt måske. Men sådan var det jo bare dengang. Man skulle være glad for at have et arbejde. Men jeg glædede mig da til at hente dig igen. Men de første 4 måneder var jeg meget i mødregruppe med dig. Sundhedsplejersken kom hele tiden, fordi du var så tynd og du ikke ville spise noget.

Vi griner lidt, fordi jeg i den grad har taget revance for det.

Mormor: Der var sgu ikke noget der hed barsel da jeg fødte.

Mig: jamen skulle du ikke amme?

Mormor: jeg kunne ikke amme, for jeg skulle jo arbejde. Man fandt bare en der kunne passe barnet. Sådan var det jo bare dengang.

 

Var det hårdt at blive mor?

Mor: Nej det synes jeg faktisk ikke. Du var meget nem, du græd aldrig. Du passede dig selv rigtig meget. Det var noget andet da vi fik din lillesøster. Hun havde et helt andet temperament, selvom man elsker sine børn fuldstændig lige meget, kan den ene jo godt kræve meget mere opmærksomhed end den anden. Så jeg synes at det var langt hårdere at gå fra 1 til 2 børn end at gå fra 0 til 1. Det var også enormt hårdt med to små børn, da jeg jo arbejdede fuld tid og din far aldrig var hjemme. Han kom rigtig ofte først hjem, da I var puttet.

 

Tror du der er forskel på at blive mor i 80érne kontra nu?

Mor: Ja, jeg tror det er et meget større pres nu. Man skal være den perfekte mor. Dengang gjorde det ikke noget man fejlede. Det var jo kun ens nærmeste der så hvis man fejlede. Idag deler de fleste jo rigtig meget på internettet, hvilket helt sikkert også giver noget ro at se andre er i samme båd. Men jeg tror også det lægger et større pres, da flere kan følge med og måske dømmer en mere nu. Der er nok også større krav fra samfundet nu. Der er mere travlt på arbejde nu, så man skal præsetere mere.

 

Hvad med hjælp fra diserve ting, som slyngevugger osv. Tror I ikke det har lettet det at blive mor? 

Mor: Det kan godt være man har flere penge nu, og at der findes mange flere hjælpemidler nu. Men dengang kunne man sagtens vente på nye ting, hvis man ikke lige havde råd. Det var ikke så fortravlet som det er nu. Nu er kravet til nye ting nok større. Det kan jo også gå hen og blive et pres, at man kan se andre har de her ting, så må jeg nok også hellere skaffe dem.

Mormor: jeg er også sikker på at der er langt flere krav til moren nu. Hun “skal” sikkert leve op til meget mere nu end vi skulle dengang. F.eks. var der ikke rigtig nogle regler omkring mad til de små dengang. Nu er der så mange ting børn ikke må få og metoder man skal fodre på.

 

Hvad gør jeg anderledes end dig mor ift. rollen som det at være mor? Du ammede også, ikke? Eller brugte I også tilskudsblandinger dengang.

Mor: Vi minder meget om hinanden. Men du kan overskue mere end jeg kunne, du har mere energi end jeg havde, jeg ved simpelthen ikke hvor du får det fra. Jeg ammede også ja, men dengang ammede man ikke sådan alle steder, så der var man lidt nødt til at tage hjem. Du gør det bare hvor det passer dig, det er en frihed jeg nok aldrig tog mig. Du slapper af i rollen som mor og føler efter din egen mavefornemmelse. Du tænker måske ikke så meget over andres ”råd” men føler efter din egen mavefornemmelse.

Mig: det jeg kalder “fuck-det-evnen” Den har klaret mig igennem småbørnsperioden ret mange gange. Jeg vil så gerne at mødre slapper af i deres morroller og gør det der føles godt for dem. Noget fungerer for nogle og ikke for andre. Råd udefra kan være super gode og oftest i bedste mening, men det er bare ikke sikkert det fungerer for dig og din familie. Derfor synes jeg også at Allomin 2 tilskudsblanding er helt perfekt for nogle. Jeg har heldigvis aldrig haft problemer med amningen og vi har derfor ikke brugt det så meget. Men for nogle er det jo netop løsningen med sådan en tilskudsblanding.

Mor: Du går nok også mere op i maden til dine børn, hvor jeg nok gik lidt mere op i renligheden. Nu må du ikke blive fornærmet, men jeg kunne aldrig drømme om at sende jer i institution med beskidt tøj og I var vil også lidt oftere i bad end dine drenge er. Det tager du vist lidt lettere end jeg gjorde.

Jeg griner, for hun har så meget ret. Jeg er ikke så sippet med om der er en lille plet på tøjet. Det går nok, og af respekt for miljøet kan jeg jo heller ikke rende og vaske tøj hele tiden vel.

Mor: Men vi er begge rolige, godt nok med lidt temperament – men der skal meget til før det kommer ud. Jeg synes også vi er meget kærlige begge to og gode til at videregive vores følelser, give og vise kærlighed for vores børn.

 

Ændrer man båndet til sit barn når det er lille til nu?

Mor: Nej. Det bliver da på en anden måde. Man er selvfølglig ikke så beskyttende længere, men kærligheden har slet ikke ændret sig.

 

Hvordan er forholdet anderledes til sine bøenebørn kontra til sine egne børn?

Mor: Helt anderledes. Nu er det meget mere fornøjelse end hårdt arbejde. Jeg elsker dine drenge lige så højt som jeg elsker mine egne piger. Men jeg har jo ikke helt det samme ansvar for drengene. Det er ikke min pligt at opdrage og skælde ud, så nu får jeg kun den sjove opgave. Jeg er nok også tilbøjelig til at give dem lov til mere, at forkæle dem lidt mere.

Mormor: jeg kan slet ikke holde til at se drengene kede af det. Jeg har det meget svært med at sige nej til dem og skælde dem ud. Det var ikke noget problem med ens egne børn. Men jeg er nok tilbøjelig til at synes at de må alt.

Mig: jatak. Det har vi bemærket, vi griner lidt alle sammen.

 

〈 Min fødsel med Arthur 2018 〉

〈 Min mor og drengene 2018-2019 〉

〈 Min mormor og Noah 2018 〉

〈 Min søster og jeg i 1992 〉

Jeg og begge mine drenge har et helt fantastisk forhold til både min mor og mormor. De er der bare altid for os og smider alt hvad de har i deres hænder for at komme os til undsætning. Min mormor er ekstrem frisk og ung, hun er så energisk. Det var hende vi boede ude ved lige da Arthur kom til verden og vi var uden hjem i 2 måneder. Hun åbner bare sit hjem og inviterer hele familien med to små børn inden for. Min mor er (og har altid været) en af mine bedste “veninder”. Mit liv var slet ikke det samme og sindssygt meget mere besværligt udem dem. Så med indlægget her skal også lyde et kæmpe tak til jer to.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret