Babyvenlige kartoffeldeller

babyvenlige kartoffeldellerBabyvenlige kartoffeldeller med gulerod, parmesanost og rasp. De her deller er perfekte for både voksne og børn. De smager så godt og er nemme at lave, og udgør et glimrende måltid sammen med en fyldig salat. De er også perfekte helt ned til babyer.

 

Babyvenlige kartoffeldeller

 

De her kartoffel-gulerodsdeller er super nemme at lave, da hele baduljen blot blendes sammen og steges på en pande. De smager vildt lækkert og minder måske en smule om mine sweet potato cheesetops som er lavet på stort set samme måde, bare med sød kartoffel frem for gulerødder og kartoffel. Men det her med at putte parmesan i dejen gjorde dem vildt gode. Så det har jeg gentaget her.

Jeg tillader mig dog også at kalde dem babyvenlige, da de er bløde og nemme at holde ved for de små snuder. De smuldrer ikke og egner sig perfekt til BWL. De indeholder dog lidt salt, men hvis du laver dem udelukkende til babyer – kan dette jo sagtens undlades. Dog smager de klart bedst (for os) med salt i.

Kartoffeldeller

Opskrift til 16 styks

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 200 g kartoffel
  • 150 g gulerødder (3 styks)
  • 55 g parmesan
  • 2 æg
  • 60 g rasp
  • 1 skalotteløg
  • 1 tsk. salt og lidt peber

Sådan gør du

  1. Rengør kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker
  2. Fyld en gryde op med vand og kog kartofler og gulerødder heri i 10-15 minutters tid til de er møre. Hæld derefter vandet fra
  3. I en food processor, minihakker eller blender kommer du de kogte gulerødder og kartofler, samt parmesan, æg, rasp, det pillede og halverede løg (så blenderen kan tage det) og salt og peber. Blend det hele rundt
  4. Steg på en pande med rigeligt olie nogle minutter på hver side, til de er godt sprøde.

Bedøm denne ret

babyvenlige kartoffeldeller babyvenlige kartoffeldeller

Fryseegnede og gode til at have med på farten

De er fryseegnet, hvilket også gør dem yderst babyvenlige. Det er ikke altid man lige har en halv time til at koge, blende og stege når babyerne skal have mad. Her kan du lave en stor portion og opbevare dem i fryseren. På den måde er det nemt at tage et par stykker op når man har brug for det.

De er også virkelig gode at tage med på farten. Pak et par stykker ned og du har til en dag, hvor din baby (eller dig selv) skal have lidt snacks undervejs.

 

Instagram og madplaner på mail:

Følg også meget gerne med på min instagramprofil for flere opskrifter, mad- og træningsinspiration. Hvis du ønsker at modtage mine nyhedsbreve, kan du gøre det her og helt gratis modtage mine madplaner hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret