Tærte med fuldkornsbund og grøntsagsfyld

tærte med fuldkornsbund Tærte med fuldkornsbund, en æggemasse med fetaost, grøntsager og evt. lidt små stykker pølse. En glimrende frokosttærte, der er nem og lækker og som mætter rigtig fint.

 

Tærte med fuldkornsbund og grøntsagsfyld

 

Her er en idé til både aftensmaden og til frokosten. Tærten kan nemlig sagtens gemmes, hvis der er rester fra aftensmaden. På den måde har man den perfekte nemmeste madpakke at snuppe med dagen efter. Den smager nemlig både rigtig godt varm og kold.

Her er nok til 6-8 stykker tærte, som jo kunne spises sammen med en nem og simpel frisk salat. F.eks. en råkostsalat som denne her (man kunne jo droppe quinoa og linser) så det blot er selve råkosten.

Tærte med fuldkornsbund og grøntsagsfyld

Opskrift til 6 stykker

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

60 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 250 g hvedemel
  • 50 g rugmel
  • 1 tsk salt
  • 90 g smør
  • 1 dl vand

Æggemasse

  • 4 æg
  • 1 dl yoghurt natural
  • 100 g feta
  • 1/2 tsk salt og lidt peber

Grøntsagsfyld

  • 10 cherrytomater
  • 1 rød peberfrugt (måske lige knap)
  • 1 lille rødløg eller 1/2 stort
  • 1 håndfuld persille
  • evt. pølser (jeg brugte 4-5 stykker af nogle lækre krydrede pølser)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Start med at lave bunden til tærten ved at komme mel, salt og smør i en skål. Smuldr smørret ind i melet og saml det med vandet. Rul dejen ud og kom den i en tærteform. Pres dejen op af kanterne og prik lidt huller med en gaffel
  3. Lav så æggemassen ved at røre disse ingredienser sammen i skålen, hæld æggemassen ned over bunden
  4. Rengør grøntsagerne og skær dem i mindre stykker sammen med pølserne. Kom alt fyldet over æggemassen og kom nu tærten i ovnen
  5. Bag tærten i midten af ovnen i små 40 minutter, til den er fast og gylden

Bedøm denne ret

fuldkornsbund tærte med fuldkorn tærte med fuldkornsbund tærte med fuldkornsbund

Forslag til alternativer og små ændringer

Bunden kan laves med den type mel du ønsker, nu har jeg lavet en tærte med fuldkornsbund, da jeg har tilsat lidt rugmel. Det er for at gøre den grove, sundere og en smule mere mættende. Men du kan sagtens bruge rent hvedemel eller glutenfrie meltyper som rismel, majsmel, quinoamel, havremel eller sorghummel. Smør kan også skiftes ud med olivenolie i bunden. I selve æggemassen har jeg brugt lidt neutral yoghurt, som sagtens kan erstattes af cremefraiche eller soyayoghurt hvis du ønsker den mælkefri. Jeg har brugt fetaost, som kan erstattes af f.eks. hytteost. Grøntsagsfyldet er også blot hvad jeg havde liggende i køleskabet, så har du andre grøntsager liggende – bruger du blot dem

Fryseegnet

Denne tærte med fuldkornsbund kan sagtens fryses og gemmes til en anden god gang. Enten kan tærten bages færdig og fryses herefter, eller man kan fryse bunden ned alene. Så er det super nemt en anden god gang man ønsker at bage en tærte. Ofte laver jeg dobbeltportion af sådan en tærtebund her, så spiser vi den ene sammen med alt fyldet. Den anden fryser jeg så ned til en anden god gang.

Instagram

Følger I med ovre på min Instagramprofil? Her deler jeg også en masse madbilleder, opskrifter og anden inspiration til nem hverdagsmad. I er selvfølgelig meget velkomne til at følge med.

Kommentarer

  1. Du skriver at dejen skal samles med ægget, men i listen med ingredienser står der intet om æg under selve tærtedejen?!

    1. Åh godt opdaget – tak. Nej jeg ved da heller ikke lige hvor det æg kom fra. Der er ikke æg i bunden 🙂

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret