10 slags tilbehør til alle mine salater

Jeg bliver tit spurgt om hvad man kan servere til alle mine salater. Jeg poster jo ganske jævntligt nye salat-opskrifter både her og ovre på min Instagramprofil. Så nu har jeg samlet 10 forslag til skønne mættende tilbehør til en lige så skøn og mættende salat.

Kylling

Her er både lidt anderledes måder at servere sin kylling. F.eks. kunne man lave de her overdådige sprøde kyllingenuggets. Eller hvad med kalkun saltimbocca med æble og salvie. Her er græske kyllingefrikadeller eller spyd. Her er en virkelig god mango chutney marinade til sin kylling, og her er en ketchup-appelsin marinade også til sin kylling.

Fisk

Hvis man er mere til fisk, kan du finde to forslag herunder. Både en hasselnødde-persille pesto og en soltørret tomat- persille pesto som begge egner sig super til laks og lys fiks.

Vegetar

Hvis man er vegetar, har jeg samlet min bedste opskrift på grønne falafler, lækre veggiedeller og nogle sweet potato cheesetops – som er seriøst gode også.

Håber I kan blive inspireret og få en masse idéer til hvad du kan servere med alle mine salater.

 

10 slags tilbehør til skønne salater

 

Kyllingenuggets – verdens bedste sprøde og krydrede nuggets

Kalkun saltimbocca – et alternativ til det klassiske kyllingebryst på panden. Det her er saftigt og med masser af smag

Hellefisk bagt med en persille-hasselnøddepesto – denne bagte pesto kan desuden sagtens gå til en laksesteak

Kylling i en ketchup-appelsin marinade – en marinade der både er sød, saltet og dejlig krydret. Denne tilberedningsmetode gør kyllingen dejlig mør og saftig

Græske kyllingespyd – med feta, persille, soltørret tomat og rødløg. Kan sagtens laves som kyllingefrikadeller frem for spyd

Kylling i mangochutney – en lidt anderledes marinade, som sagtens kan blendes inden man vender kyllingefileterne rundt i den. På denne måde får man lidt mere bid i de store stykker mango.

Laks i soltørret tomat og persille tapenade – det her er nok min favorit pesto til fisk.

Falafler – min bedste opskrift på sprøde og saftige falafler

Veggiedeller – de her er med spinat, mango chutney, tahin og hvidløg. Der medfølger en lille video i indlægget her.

Sweet potato cheese tops – de her vegetardeller skal bare prøves. De er fedtede og sprøde og smager dejlig saltede.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret