Spidskålssalat med melon, avocado og pinjekerner

   

Spiskålssalat med avocado, honningmelon, grønne bønner og andet godt

 

Her er et bud på en dejlig frisk og nem spidskålssalat med grønne bønner, der mætter og fylder. Den er lavet på en bund af sprød fintsnittet spidskål vendt i en sennep-citron-honning-dressing. De her grønne bønner, blød avocado, mozzarella og en saftig og sød melon. Hele herligheden er toppet med frisk basilikum og sprøde ristede pinjekerner og solsikkekerner. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Denne ville være perfekt både i selskab med grillet laks, kylling eller grillpølser eller som vegetarmenu sammen med hjemmelavede falafler.

Spidskålssalat med melon, avocado og pinjekerner

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1/2 spidskål
  • 100 g grønne bønner (fra frost)
  • 100 g honningmelon (eller den type du bedst kan lide)
  • 1 avocado
  • 1 mozzarella kugle
  • 1 håndfuld solsikkekerner og eller pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Dressing

  • 1/2 dl smagsneutral olie
  • 1 tsk. akaciehonning eller agavesirup
  • 1 tsk. sennep
  • en squeeze citronsaft (ca. 2 tsk.)
  • smag til med salt og peber

Sådan gør du

  1. Sit spidskålet fint og kom det i en stor skål
  2. Bland dressingen sammen ved at røre ingredienserne sammen i en lille skål og hæld det ud over spidskålet
  3. Tag bønnerne ud af fryseren og kom dem i en skål. Hæld kogende vand over og lad bønnerne ligge et par minutter til de er tøet op. Hæld så vandet fra og skær bønnerne i lidt mindre stykker. Kom dem ned til spidskålet
  4. Kom nu pakken med mozzarella i skålen (uden at åbne den). Kom også kogende eller meget varmt vand ned over pakken og lad den ligge i 5 minutter imens du klargør melon og avodao (skal blot skæres i mindre stykker.
  5. Tag så pakken med mozzarella op og klip posen op. Hæld vandet fra og riv osten i mindre stykker over salaten
  6. Top salaten med kerner. Jeg foretrækker at riste mine på en tør pande et par minutter inden.
  7. Top også med basilikum

Bedøm denne ret

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret