Laksewrap i rødbedetortilla

Sponsoreret

Laksewrap

Laksewrap

Laksewraps i rødbedetortillas med avocado og dilddressing

 

Her er en opskrift på en virkelig nem og simpel frokostløsning. Det kan laves på 5 minutter, hvis du er lidt hurtig i et køkken. Snup en lækker blød rødbedetortilla og smør den med en most avocado. Kom lidt laks, nogle skiver agurk og lidt frisk dild på. Vend en lynhurtig dildressing sammen og kom den over. Bum, du har en lækker laksewrap! En sund og velsmagende frokost til dig.

Det fungerer også super godt som en madpakkeløsning. Du kan samle din laksewrap inden du tager afsted, hvis den skal spises rimelig snart. Du kan også sagtens blot samle den på arbejdet.

De her rødbedetortillas er fra No fairytales og de er lavet på 45 % grøntsager. De har lavet to varianter, de her med rødbede og nogle lige så smukke gul-orange med gulerod. De er super bløde og lækre i konsistensen og lavet på naturlige ingredienser. I sidste måned lavede jeg en opskrift med de smukke gule tortillas, hvor de blev brugt som pizzabunde. Se den opskrift lige her. I denne her måned er det en udgave med laks og de blev bare så gode. Få opskriften lige her.

Laksewrap

Opskrift til 4 wraps

Vildt nemme wraps med avocado, laks og dilddressing. Perfekte til madpakken eller hvis man skal på tur.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

3 minutter

Samlet tid

8 minutter

Ingredienser

Tortillaswrap

  • 4 rødbede tortillas
  • 2 avocadoer
  • lidt røget laks
  • 1/2 agurk
  • en håndfuld frisk dild
  • evt. en håndfuld ristede pinjekerner

Dilddressing

  • 3 spsk. olie
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. honning eller agavesirup
  • 1 tsk. æbleeddike
  • 1 spsk. hakket frisk dild
  • smag til med salt og peber

Sådan gør du

Start med at rør dressingen sammen ved at blande ovenstående sammen i en skål

Smør en tortilla med avocado, kom laks på

Skær agurker i tynde skiver og kom på sammen med lidt frisk dild

Hæld dilddressing over og evt. lidt ristede pinjekerner

 

Bedøm denne ret

LaksewrapLaksewrap

Holdbarhed og fryseegnet

De her tortillas holder sig i 7 uger i køleskabet, hvis pakken er lukket. Du kan også sagtens fryse selve pakken med tortillas ned og blot tage dem op den dag du skal bruge dem. Når først de er smurt som her, kan de ikke fryses og de er heller ikke så gode dagen efter. Så vil jeg anbefale at spise dem på den samme dag som de er lavet.

Velegnet til børnefamilier

Både farven og den bløde konsistens, samt sundhedsværdien i de her tortillas gør dem yderst velegnet til børnefamilier. Begge mine unger (og min mand) spiser dem med stor velbehag. Vi har brugt dem til flere forskellige opskrifter nu, både som pizzabunde, til fajitas og her som en lækker laksewrap. Næste gang vil jeg også prøve at bruge dem i dessertkøkkenet. De er nemlig ret søde i smagen, så det tror jeg faktisk godt de ville kunne fungere til.

Til de helt små børn er de specielt gode, fordi de er bløde uden skarpe kanter og så smuldrer de ikke så let. Så I f.eks. spiser efter BLW konceptet, er de her tortillas super egnet.

Tilgængelighed:

De friske grøntsagstortillas kan findes på køl hos Bilka, Føtex og Netto landet over.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret