Jordbærtærte

Jordbærtærte   JordbærtærteJordbærtærte er bare den bedste kage, den har ligesom bare lidt af det hele. En sprød og smørfyldt mørdejsbund, en lækker marcipancreme, et tyndt lag mørk chokolade, en vaniljecreme og selvfølgelig en masse friske bær. Denne her jordbærtærte er virkelig nem, den indeholder få ingredienser og man kan stort set ikke lave fejl i opskriften.

 

Jordbærtærte med mørdejsbund og marcipancreme

 

Her er en opskrift på en virkelig nem og lækker jordbærtærte med en mørdejsbund som er helt perfekt sød, lidt salt, sprød og dejlig fedtet. En marcipancreme som er bagt en lille smule, så den stadig er saftig og snasket. Et tyndt lag chokolade for at give lidt kant. En kagecreme som blot er købepulver man rører op med mælk (ekstrem nemt og idiotsikret metode, hvis man som mig sejler rundt i de her kagecreme) og så selvfølgelig en masse friske bær.

Jordbærtærte

Opskrift til 8 stykker

Forberedelsestid

30 minuter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

45 minutter + køletid

Ingredienser

Mørdejsbund

  • 170 g hvedemel
  • 70 g flormelis
  • 1/3 tsk. salt
  • 75 g smør
  • 1 æg

Marcipancreme

  • 150 g marcipan
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 1 æg

Vaniljecreme

  • 1 pose vaniljecremes-pulver
  • 400 ml mælk

Chokolade og bær

  • 60 g mørk chokolade
  • 1 bakke friske jordbær
  • 1 håndfuld friske blåbær

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Start med at lave din mørdejsbund: Kom mel og flormelis i en skål og kom så smør herned. Smuldr smørret godt ind i melet og tilsæt ægget og salt. Mas det sammen med hænderne og pres bunden ud i en tærteform. Kom bunden i ovnen og bag det i små 10 minutter imens du laver din marcipancreme:
  3. I skålen kommes nu marcipan, æg, smør og sukker. Pisk det sammen med en elpisker og kom det over bunden som netop har bagt i de her små 10 minutter. Bag yderligt 5 minutter og tag så formen ud af ovnen og lad det køle af
  4. Bræk chokoladen i mindre stykker og læg dem rundt omkring på den varme bund, så det smelter. Smør det ud over bund+marcipancreme.
  5. Nu skal vaniljecremen laves: for den nemme version pisk pulver og mælk sammen og lad det køle af i køleskabet i 15 minutter. Når bunden er kold og vaniljecremen er fast, smøres cremen forsigtigt ud over bunden
  6. Top med friske bær og stil den på køl til kagen er dejlig kold.

Bedøm denne ret

nem jordbærtærte

Endelig er opskriften klar

Denne her jordbærtærte har været lang tid undervejs. Utrolig lang tid. Sidste sommer var min plan at få den forbi bloggen her, men efter min jordbærtærte blev lavet, skrevet ned og taget billeder af – var jeg bare ikke helt tilfreds. Det var cremen som drillede mig, da den var for tynd og flydende. Jeg havde lavet en creme med cremefraiche, flødeost, vanilje og citronskal, den smagte fantastisk. Men var bare ikke fast nok.

Jeg ændrede lidt i opskriften og tænkte at nu måtte den da være perfekt. Men først sidst på sommeren var jeg klar til at teste igen og her var der jo snart ikke flere jordbær i butikkerne. Så gemte opskriften til en ny sommer dukkede op. Så for en måneds tid siden fandt jeg opskriften frem igen og gik atter i gang. Men i mellemtiden havde jeg besluttet at lave en klassisk vaniljecreme – sådan en der er er kogt op.

Jeg forestillede mig at det var super nemt, da jeg aldrig har haft problemer med den creme jeg har i fastelavnsbollerne her. Men ak, cremen fungerer glimrende når den bages. Men åbenbart ikke når den skal sætte sig i køleskabet og oven på kagen. Den skilte og jeg handlede det hele ind igen og gav den et mere forsøg. Den skilte igen og jeg gav op på denne her jordbærtærte.

Det endte med kagecremes-pulver

Flere af jer skrev på min instagram at jeg bare skulle købe pulver til kagecreme og piske det op med mælk. Så det har jeg forsøgt nu og det fungerer. Den skiller ikke! Meen.. jeg synes nu godt man kan smage at det er en købecreme og ikke en hjemmelavet. Den hjemmelavet smager langt bedre. Dog er denne her løsning super smart og nem.

Næste gang vil jeg dog gå tilbage til cremefraiche-flødeoste cremen og blot tilsætte lidt husblas. Så det bliver som i denne cheesecake. Det er jeg sikker på bliver den aller bedste løsning. Alligevel vil jeg dele denne opskrift med jer. En jordbærtærte som trods alt var super nem og som har den perfekte bund, marcipancreme, chokoladelag og friske danske sommer-jordbær. Håber den kan bruges.

Jordbærkage

Jordbærtærte

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret