Sund marmelade

Sund marmelade

Sund marmeladeSund marmelade lavet på chiafrø, hindbær, blåbær og agavesiup. Det er super nemt at lave sin egen marmelade, og det er så meget sundere og billigere end dem man køber. Man kan sagtens få sin hjemmelavede marmelade til at smage lige så godt.

 

Sund marmelade på chiafrø

 

Denne her marmelade tager ikke mere end 5 minutter at bikse sammen. Den er lavet på meget få ingredienser og så er den super sund. Man kan variere sin marmelade alt efter hvilke bær man er til. Denne her er lavet på blåbær og hindbær.

Tilføj evt. lidt citronskal og saft for at gøre den lidt mere frisk. Eller kom mere sødende i, hvis du er til de helt søde slags. Hvis du er mere til en frisk syrlig opskrift på marmelade, kunne du prøve en mango-passionsfrugt udgave. F.eks. denne, hvor du kan tilføje chiafrø. Jeg håber du har lyst til at prøve min opskrift af på en sund marmelade

 

Sund marmelade

Opskrift til 1 lille marmeladeglas

Denne marmelade er lavet på hindbær, blåbær og chiafrø. Den er virkelig nem at lave, ganske sund og så smager den bare super godt.

Forberedelsestid

5 min

Tilberedelsestid

1 time (skal trække)

Samlet tid

1 times tid

Ingredienser

  • 1 dl frosne blåbær
  • 1 dl frosne hindbær
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. agavesirup
  • et nip salt
  • 3 spsk. chiafrø
  • evt. lidt citronskal og/ eller saft

Sådan gør du

  1. Kom bær, vand og sirup og en smule salt i en gryde og giv det et hurtigt opkog
  2. Kom det i et marmeladeglas sammen med chifrø og rør rundt
  3. Lad det køle af og stil det derefter i køleskabet

Bedøm denne ret

Sund marmelade

Fryseegnet og holdbarhed:

Marmeladen kan sagtens fryses. Den bliver ikke ringe af at have været en tur forbi fryseren. Hvis du opbevarer den i køleskabet, kan den holde sig en lille uge.

Opskrifter på de andre sager fra billedet:

På billedet er min sunde marmelade serveret sammen med et virkelig lækkert glutenfrit franskbrød. Brødet har jeg fundet i min venindes seje ebog, som kan købes her. Jeg har dog også en opskrift på glutenfrit bagværk, hvis du mangler en opskrift. F.eks. de her glutenfrie hveder, som er super bløde og fødselsdags-agtige. Lige en god skive ost på sådan en bolle og så en skefuld af denne lækre sunde marmelade, så har man den perfekte mad. Myslibarerne er denne opskrift, chokoladecremen finder du en opskrift på her.

Denne sunde marmelade ville altså også være super god på pandekager eller oven på havregrøden. Jeg har linket til et par opskrifter her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret