Shepherds pie

shepherds pie

shepherds pieShepherds pie med den lækreste krydrede kødsauce og et låg af sød kartoffel, almindelig kartoffel og pastinak most sammen med lidt fløde og smør.

 

Shepherds pie med ekstra grønt

 

Jeg kan mærke vi har fat i en ny familiefavorit her. Denne her ret er både nem og hurtig at lave, den er børnevenlig. Den smager vildt godt og så er den endda ganske sund.

Shepherds pie er jo så undervurderet og noget der kommer alt for sent ind i mit liv. Jeg husker ikke vi nogensinde har fået dette da jeg boede hjemme. Jeg husker faktisk ikke at jeg nogensinde har smagt det, før nu. For et par uger siden var denne ret (blot i vegetarudgave) med i Simple feast måltidskassen, mit første møde med retten. Det var efter min mening den bedste ret overhovedet fra deres side i de måltidskasser vi modtog. Siden har jeg ikke helt kunne slå retten ud af hovedet og var nysgerrig på hvordan den mon smager med kød.

Så nu skulle det være, og den smager stadig hammergodt. Min shepherds pie er med oksekød, en masse grønt og en krydret tomatsauce. Låget er ikke blot almindelig kartoffelmos, men en mos på søde kartofler og pastinakker også. For at gøre låget sprødt, har jeg drysset med rasp og revet ost. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af. Se billederne nedenfor af trin for trin.

Shepherds pie

Opskrift til 6 personer

En rigtig familieklassiker med en bund af kødsauce og et låg af kartoffelmos. Jeg har tilføjet lidt ekstra grønstager til min shepherdh pie og suppleret med sød kartoffel og pastinak til låget. Retten er nem at lave og den smager bare så godt

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time

Ingredienser

Kødsauce

  • 1 rødløg (eller almindelig løg)
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 spsk. smør til stegning
  • 1 kg hakket oksekød
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 3 dl rødvin
  • 2 dl vand med 1 bouillonterning i (jeg brugte okse)
  • 2 tsk. tørret timian
  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • smag til med salt og peber

Kartoffelmos

  • 500 g søde kartofler
  • 250 g kartofler
  • 250 g pastinak
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. fløde
  • 1/2 dl rasp til toppen (måske lidt mere)
  • 1/2 dl revet ost til toppen (måske lidt mere)

Sådan gør du

  1. Start med at snitte grøntsagerne. Jeg kom faktisk det hele i en minihakker, men du kan også hakke det fint i hånden.
  2. Kom smør i en dyb pande/ wok eller gryde og rist grøntsagerne af
  3. Kom kødet ved og vend det rundt til det er brunt
  4. Kom så resten i og lad saucen simre i 10 minutters tid imens du gør klar til kartoffelmosen – tænd også ovnen nu (200 grader varmluft)
  5. Skræl sød kartoffel, kartofler og pastinak og skær dem i mindre tern
  6. Kog dem i letsaltet vand til de er møre
  7. Kom dem i en skål og mos dem med en gaffel, kom smør, fløde og salt ved og rør sammen
  8. Kom nu kødsaucen i bunden af et ovnfast fad og kom mosen oven på. Smør den forsigtigt ud til kanten
  9. Drys med rasp og revet ost. Bag i ovnen i 30-40 minutter

Bedøm denne ret

grønt til shepherds pie kødsauce

kødsauce

shepherds pieshepherds pie      shepherds pie

Serveringsforslag og alternativer

Som det ses på billederne, har jeg først klargjort grøntsager og ristet dem af på en panden. Så kom kødet i og efterfølgende krydderurter, krydderier og selve saucen. Det kommes så i bunden af et ovnfast fad og oven på kommer denne her mos. Det hele bages i ovnen og spises med en let salat hvis man synes. Evt. en tomatsalat (det her er min yndlings), en helt grøn salat eller hvad med en spidskålssalat.

Du kan sagtens bruge udelukkende almindelig kartofler til mosen. Jeg synes det smagte skønt med sød kartoffel og pastinak og så er det lige lidt sundere. Du kan også bruge lammekød frem for oksekød.

Fryseegnet

Retten kan sagtens fryses og den er heller ikke ringere som rester dagen efter.

Jeg håber du har lyst til at prøve opskriften af. Måske det også bliver jeres nye familiefavorit

Følg også meget gerne med på min instagramprofil hvis du har lyst. Her deler jeg en masse billeder af mad og min hverdag.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret