Ristede løg til hotdogs

Ristede løg Ristede løg, sprøde og knasende. Perfekte til en hjemmelavet gourmet hotdog.

 

Ristede løg – opskrift på hjemmelavede friturestegte løg.

 

Her er et tilbehør som lige gør din hjemmelavede hotdog den tand mere lækker og luksus. Ristede løg er simpelthen så nemt at lave selv og det smager bare sindssygt meget bedre end dem man køber. Man skærer bare nogle løg i ringe, vender dem i mel og salt og frituresteger dem i olie. Det tager 10 minutter og jeg er sikker på at dette tilbehør vil imponere de fleste gæster. Så får du venner over til hjemmelavede hotdogs, til smørrebrød eller måske endda i burgere. – Ja så er det altså en glimrende idé at lave sådan en omgang ristede løg

Hvis du er ude i en luksus hotdog, så har jeg en opskrift på brød lige her. Se også min opskrift på ketchup, på remoulade eller karrysalat og på syltede rødløg.

Ristede løg

Opskrift til 4 personer

Hjemmeristede løg er så meget bedre end købevarianten. Det er slet ikke så svært at lave sine egne, faktisk er det ret sjovt. Og så smager det bare helt perfekt oven på en hotdog

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 3 løg
  • 1 dl mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 dl fritureolie

Sådan gør du

Sæt en gryde over med olien og varm olien op. Det skal være meget varmt, men uden at olien sprutter ud over det hele.

Skær løg i ringe og skil dem fra hinanden, så du har enkelte ringe.

I en skål kommer du mel og salt

Kom løgene ned i melblandingen, og vend det rundt. Tag ringene op igen og kasser melet.

Når olien er varm skal løgene her i

Efter 5-7 minutter (de skal begynde at tage farve og ligne ristede løg) tages de op og lægges på et stykke køkkenrulle

Bedøm denne ret

Ristede løg

Den lækreste grilldag med Collab

De her ristede løg var på bordet for et par uger siden, da jeg grillede med Collab pigerne Emma og Maria. Vi stod hver især for nogle lækre sager til hotdogs og burgere. Jeg bagte bl.a. pølsebrød og Maria bagte burgerboller. Emma lavede en ketchup og de her ristede løg lavede jeg på selve dagen. De smagte bare så godt, det gjorde alt den dag. Det var et helt vildt udvalg af tilbehør til sådanne luksus hotdogs. Pølser og plantebøffer stod Naturli for, da vi faktisk lavede kampagne sammen denne dag. Vi afprøvede de her plantebaserede alternativer i netop hjemmelavede burgere og hotdogs. Der kommer mange flere opskrifter her hen over sommeren med opskrifter på de sager jeg havde med til dagen.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret