Glutenfrie varme hveder

glutenfrie varme hveder glutenfrie varme hvederGlutenfrie varme hveder som er så bløde og lækre, og som smager sødt af kardemomme og smør

 

Glutenfrie varme hveder – helt bløde fødselsdagsboller

 

Jeg fristes næsten til at sige at de her glutenfrie varme hveder er præcis lige så gode som bløde helt almindelige hvide bamseboller eller fødselsdagsboller. De smager lige sådan, af smør og kardemomme. Konsistensen er virkelig også tæt på, da de er helt bløde og eftergivelige. De smuldrer ikke og jeg synes bare de ramte plet ift. hvad jeg havde ønsket.

Jeg vil til en hver tid vælge de her frem for de klassiske bamseboller. Fordi jeg synes de minder så meget om hinanden, men de her bare er langt bedre for maven og fordøjelsen. Er du til de mere klassiske, har jeg dog en opskrift på sådan nogle her: bløde lyse chokoladeboller

Glutenfrie varme hveder

Opskrift til 7 hveder

Glutenfrie varme hveder som simpelthen bare blev så gode. De er helt bløde, og de smager vildt godt af fødselsdagsboller med smør og kardemomme

Forberedelsestid

15 min

Tilberedelsestid

50 min

Samlet tid

1 times tid

Ingredienser

  • 3 dl havredrik eller almindelig mælk
  • 50 g smør
  • 25 g gær
  • 1 spsk agavesirup, honning eller sukker
  • 20 g loppefrøskaller (den grønne pakke HUSK)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 140 g rismel
  • 110 g sorghummel
  • 1 æggeblomme til pensling

Sådan gør du

Lun havredrik og smør i en skål i mikrobølgeovnen eller i en gryde. Kun til det bliver lunt

Kom det i en røremaskine sammen med gær og kør rundt til gæret er opløst

Kom så agavesirup og loppefrøskaller ved og giv det 7-8 minutter, til det har en gele-agtig konsistens

Kom efterfølgende salt, kardemomme og mel i og rør i yderligt 5 minutter

Form 7 boller ved at presse dem let sammen og læg dem på en bageplade

Kom vitavrap over og et viskestykke – lad dem hæve i 30 min. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft

Pensl med 1 æggeblomme og bag dem i 20 minutters tid til de er gyldne og hårde under bunden

Bedøm denne ret

Altnativer og variationer

Jeg har brugt loppefrøskaller, rismel og noget der hedder sorghumel. De første to kan købes i almindelige supermarkeder. Den sidste kan købes i en helsekost. Jeg har dog også prøvet at skifte den sidstnævnte ud med quinoamel (som kan fås i Kvickly). Det kunne man sagtens, men jeg synes nu at det her sorghummel er en tand mere neutral og hvedeagtig i sin smag og duft. Jeg har desuden undladt mælk og sukker i opskriften også, og i stedet brugt havredrik og agavesirup. Du kan sagtens lave dem på komælk og almindelig sukker. Jeg undlader så vidt muligt mælk og lavede dem derfor på havredrik.

glutenfrie hveder

glutenfrie boller

Perfekte glutenfrie varme hveder på andet forsøg

Måske i så med på min Instagram i fredags, da jeg forsøgte mig første gang med bollerne. Her lavede jeg en omgang med quinoamel og en omgang med sorghummel. Som sagt virkede begge fint. Dog kom jeg en anelse for lidt mel i. De blev ret så flade. Igår gav jeg det endnu et forsøg og her sad den altså bare lige i skabet. Så jeg har virkelig glædet mig til at dele dem med jer.

De blev serveret igår for min mor, min veninde, hendes mor og alle ungerne. Alle mand var glade og tilfredse. De blev prøvekaniner på hvederne. Som jo ellers først skal laves til på torsdag aften, hvor der er bededag. Alle to flere end en enkelt, og at dømme på deres begejstring, var de vist godkendte.

Håber I får lyst til at prøve opskriften af på glutenfrie varme hveder

Følg meget gerne med ovre på min Instagram for flere opskrifter og madinspiration

Kommentarer

  1. Når du skriver loppefrøskaller, så er det den pulveriserede af slagsen? De har meget forskellig sugeevne, så man kan virkelig komme på glatis, hvis man vælger den almindelige og der i virkeligheden menes den pulveriserede.

  2. Kære Julie!
    TAK for at lave glutenfri opskrifter der fungerer – med en mand med cøliaki er det virkelig rart at vi ikke skal undvære varme hveder og gode boller trods cøliakien! Og at vi alle i familien kan spise det samme!

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret