Birchermysli

birchermysliBirchermysli med kardemomme, kanel og æble. Denne her morgenmad er en af mine personlige favoritter. Smagskombinationen af de her varme krydderier, lidt vanilje til at søde og det syrlige og friske æble er bare så godt.

 

Birchermysli – opskrift på den bedste kolde morgengrød

 

Denne udgave af den tyske klassiske kolde morgengrød er min favorit. Jeg har nu prøvet en række forskellige opskrifter på birchermysli, men denne her slår dem alle. Det her er i min optik verdens bedste birchermysli, som nok også er verdens nemmeste.

Den smager bare sindssygt lækkert at kanel, kardemomme og vanilje. Af syrligheden fra æbler og æblejuice, og af det cremede fra en yoghurt. Spot on.

Faktisk serverer jeg aldrig min birchermysli med noget på. Jeg synes den har masser af fylde og fedme i sig selv, og mangler faktisk ikke noget. Men du kan sagtens spise en granola over på, for mere mæthed og sprødhed. Eller evt. friske bær. Det vil jeg nok komme på, hvis jeg skulle servere den som en del af en brunch. Til hverdag, vil jeg blot spise den uden noget oven på.

Birchermysli

Opskrift til 3-4 skåle

Denne udgave af birchermysli er min personlige favorit. Den er med kanel, kardemomme, vanilje og æble. De er frisk og sød, sprød og blød.

Forberedelsestid

10 min

Samlet tid

10 min + hviletid i køleskabet (gerne en time)

Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 1,5 dl god æblejuice
  • 1,5 dl mælk (jeg bruger havredrik)
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 lille nip salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. kanel (jeg bruger ægte kanel)
  • 1 syrligt æble
  • 2 dl yoghurt naturel (evt. en soyayoghurt hvis du kører mælkefri udgave)

Sådan gør du

  • Kom havregryn, æblejuice, mælk, vaniljesukker, salt, kanel og kardemomme i en skål
  • Skær æblet ud i små tern og kom ved – bland det rundt og stil skålen på køl
  • Næste dag blandes det op med yoghurt

Bedøm denne ret

birchermysli

birchermysli

Rør det hele sammen aftenen inden (minus yoghurt)

Det nemme ved denne birchermysli er at du kan røre det hele sammen aftenen inden. Næste morgen skal det blot lige røres op med lidt yoghurt, og så har man en lækker morgenmad på 2 minutter. Den holder sig fint nogle dage i køleskabet, hvis du blot kommer yoghurt ved din portion når du skal have lidt. På billederne ovenfor ses først ingredienserne til den, – dem jeg rører sammen aftenen inden. På næste billede er grøden rørt sammen, inden yoghurten er tilsat.

Efter nogle forsøg sidder grøden altså lige i skabet

Måske du har fået birchermysli i morgenmadsbuffeten på en eller andet rejse rundt omkring i Europa. Jeg smagte det første gang i Berlin, så vidt jeg husker og var allerede der ret vild med det. Det er vist nok også en tysk læge der i sin tid opfandt denne spise.

Så gik der alligevel en masse år før jeg kom i tanke om den lækre morgenmadsspise. Jeg begyndte så at eksperimentere med det og kom frem til en version af birchermysli med chiafrø. Den var også super god og noget jeg spiste ret ofte på daværende tidspunkt. Men en dag for et halvt år siden sad jeg i en bil sammen med min fars kone og deres søde nabo. Hun var ved at fortælle om en lækker morgenmad de ofte fik, nemlig en birchermysli. Så slog jeg lige lyttelapperne ekstra ud der omme på bagsædet og fik skrevet det ned. Det var så nogenlunde denne her opskrift. En super nem og simpel udgave af birchermysli, min yndlings udgave. Jeg har nu lavet den en del gange, fået rettet lidt til undervejs og er endt op med i min optik – verdens bedste bichermysli opskrift.

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og madinspiration

birchermysli

Kommentarer

    1. Du kan sagtens undlade det – jeg synes ikke det har en gennemtrængende kanelsmag, da den kombineres med kardemomme, vanilje og æble. Så jeg synes de komplimenterer hinanden super godt. Men det kan sagtens undlades 🙂

      1. Måske du også kan komme lidt stødt ingefær her i for at give varmen fra krydderierne, som kanel går ind og giver 🙂

  1. Hvis man bruger vanilje – skyr yoghurt, ville du så undlade vaniljesukken? 😄 Jeg vil rigtig gerne prøve din lækre morgenmad og har det hele undtagen neutral yoghurt, men har skyr yoghurt med vanilje, derfor spørgsmålet 🙂

    1. Ja det kan du sagtens. Jeg ville ikke bryde mig om det, da jeg synes den syrlige neutrale smag er perfekt sammen med æblesmagen og kanel-kardemomme og vanilje. Jeg ville synes der kommer alt for mange smage her i. Desuden er der meget sukker i frugtyoghurt, hvilket jeg helst undgår. Men det kan dog sagtens lade sig gøre 😀

Vis alle kommentarer (9)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret