Sweet potato cheesetops

Sweet potato cheese tops

 

For lidt tid siden havde jeg min søster og hendes veninde Jane på besøg. Jane er også ret interesseret i mad og er en haj til at lave det. Det er bl.a. hende der inspirerede mig til verdens bedste græskarsuppe. Jane spurgte mig om jeg ikke skulle prøve at lave gnocchi en dag, og det fik jeg så helt lyst til. Så egentlig var min hensigt at gå i gang med de her gnocchier lavet på sød kartoffel og almindelig kartoffel. Men da jeg først kom i gang, sadlede jeg lidt om.

Egentlig er dejen nogenlunde den samme, men fremgangsmåden og dermed resultatet er helt anderledes. Jeg synes simpelthen det var alt for besværligt med de andre. Denne her opskrift er til gengæld alt andet end besværlig. De her små deller er så nemme og de endte med at blive så gode.

Sweet potato cheesetops

Opskrift til 15 kugler

En idé til frokosten, evt. sammen med en salat. De her små grøntsags-oste kugler blev super lækre og de er nemme at lave

Forberedelsestid

10 min

Tilberedelsestid

10 min

Samlet tid

20 min

Ingredienser

  • 200 g kartoffel
  • 200 g sød kartoffel
  • 2 æg
  • 60 g parmesanost
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 50 g rasp
  • godt med olie til stegning

Sådan gør du

  1. Skær kartofler og sød kartoffel ud i tern og kog dem i vand, til de er møre (ca. 10 minutter)
  2. Hæld vandet fra og mos dem i en skål med en gaffel
  3. Kom æg, revet parmesanost, salt, peber og rasp ved og vend det hele rundt
  4. Form små deller og steg dem i rigeligt med olie til de er sprøde og bagte

Bedøm denne ret

Jeg har kaldt dem sweet potato cheese tops, da de er lavet på sød kartoffel og parmesanost. De er stegt i et generøst lag olie, så de bliver helt sprøde og fedtede. De smager så godt og vi er alle vilde med dem her hjemme, også ungerne. Vi fik dem sammen med denne grønkålssalat 

Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Kommentarer

  1. Det lyder lækkert og nemt, men dine unger; spiser de dén salat eller er der andet supplement du kan anbefale til en 1årig og en 4årig?

Vis alle kommentarer (1)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret