Greenie

greenie

opskrift på grøn smoothie - greenie

Greenie er en smoothie lavet på grøntsager. Denne her greenie er super sund, den er nem at lave og så smager den bare virkelig godt.

 

Greenie – den bedste grøntsagssmoothie

 

Jeg synes godt en grøn smoothie kan blive lidt for sund i det, men denne her smager stadig dejligt. Du kan komme mere væske i, hvis du ønsker den tyndere og mere juice-ish. Du kan også komme mindre i, og få den mere som en yoghurt. Så kan den spises med ske og mysli oven på, f.eks. denne chokoladegranola.

Denne her greenie er lavet på frossen spinat (for sundhedens og farvens skyld). Frossen ananas for at give sødme, syrlighed og væske. Banan og avocado, igen for sødme, men også for fylde/ fedme til smoothien. Så har jeg citronsaft for syre og mandler for lidt smag og fylde. Hele baduljen er blendet med vand, da det er det sundeste og billigste. Man kunne sagtens blende med mælk eller juice, men jeg synes der er masser af sager her i som giver smag og fylde. Så det er slet ikke nødvendigt med andet end vand. Ud over at de her forskellige ingredienser giver smag og konsistens, så giver de selvfølgelig også noget sundt hver især til denne greenie.

Greenie

Opskrift til 2 glas

Den bedste cremede greenie som skal serveres helt kold. Den er med både frugt og grøntsager og den smager virkelig godt.

Tilberedelsestid

5 min

Samlet tid

5 min

Ingredienser

  • 1 banan (gerne fra frost)
  • 1 avocado
  • 100 g spinat fra frost
  • 100 g ananas (gerne frossen)
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 5-6 mandler
  • 3 dl koldt vand

Sådan gør du

Kom det hele i en blender og kør rundt. Server iskold

Bedøm denne ret

Spinat, avocado, citron og mandler er jo virkelig gude-råvarer når man snakker sundhed, smuk hud og sund fordøjelse. Du kunne også sagtens tilføje lidt frisk ingefær – det er også virkelig godt (og sundt).

greenie grøn smoothie

greenie

Friske eller frosne råvarer i min greenie:

Jeg bruger altid nogle ting fra frost og andre grøntsager friske. Det er egentlig lige meget om du bruger f.eks. frossen spinat eller frisk spinat. Eller om din ananas er frisk eller frossen. Det vigtigste er bare at noget af det er frossen, så den er dejlig kold. Alternativt kan du smide isterninger i den. Det er bare langt mere lækkert at din greenie er helt kold.

Flere lignende opskrifter:

Se også min opskrift på den bedste blåbærsmoohie eller hvad med én med havtorn og appelsin

Instagram:

Følg med gerne med på min Instagram for flere opskrifter, madbilleder og inspiration til sundt mad.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret