Vafler med citron og lemoncurd

vafler med citron

Sprøde vafler med citron og birkes sammen med den lækreste lemoncurd

 

Denne her opskrift er en af mega seje Annas værker. Vi har lavet en lille samarbejde, hvor vi afprøver en af hinandens opskrifter og deler den på vores egen blog. Jeg valgte de her mega lækre citronvafler fra Annas blog samt en lækker lemoncurd til at hælde ud over sine vafler. Mums!

Vaflerne blev helt sprøde og smager så godt af citron. De blå birkes er med til at give knas og jeg er vild med det. Jeg har næsten ikke ændret noget i opskriften, da den lød til at ramme min smag spot on. Jeg har kun lige brugt en smule mere kardemomme og citronskal end Anna, men det er bare fordi jeg elsker de to ting helt tosset meget. Annas version kan findes her.

Her blev til 4 store vafler og de er meget nemme at lave. De er lige søde nok (til min smag) hvis de skal fungere som morgenmad. Men som en del af en større brunch, hvor man også får lidt sundt til – så er de helt perfekte. Ellers går de jo helt perfekt som en dessert, måske sammen med lidt vaniljeis og så denne her lemoncurd ud over. Det må jeg faktisk lave næste gang vi skal have gæster.

Vafler

Opskrift til 4 vafler

Sprøde søde vafler med citron og blå birkes. Sammen med en syrlig, sød og frisk lemoncurd. Det helt perfekte match når man trænger til en dessert.

Forberedelsestid

10 min

Tilberedelsestid

10 min

Samlet tid

20 min

Ingredienser

Vafler

  • 120 g mel
  • 4 spsk. sukker
  • 1,5 spsk. blå birkes
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 1/3 tsk. salt
  • 1 lille tsk. kardemomme
  • 1 økologisk citron
  • 1,5 dl mælk
  • 1 æg
  • 40 g smør

Lemoncurd

  • 1,5 citroner
  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker
  • 15 g smør (blødt eller smeltet)
  • 2 spsk. kondenseret mælk

Sådan gør du

Vafler

  1. Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør det sammen
  2. Riv citronskallen fint og kom det ned til melblandingen. Pres også saften fra citronen her i.
  3. Kom mælk, æg og den bløde eller smeltede smør ved og pisk det godt sammen med en elpisker.
  4. Varm et vaffeljern op og bag vaflerne – her kan blive til 4 styks. Jeg brugte ikke fedt til stegning, da der er masser af smør i dejen
  5. Når vaflerne er bagt ligges de på en rist, så holder de sig helt sprøde

Lemoncurd

  1. Pres saften fra citronerne ned i en gryde sammen med æg og sukker, rør blandingen sammen med en piskeris ved middelvarme. Det må ikke koge.
  2. Når det begynder at tykne kommes smør og kondenseret mælk ved – rør videre til det har den konsistens du ønsker.
  3. Kom din lemoncurd i et glas og opbevar i køleskabet (når den ellers lige er kølet af)

Bedøm denne ret

 

vafler med citron

vafler med citron

Lemoncurd:

Denne her lemoncurd kan altså også glimrende bruges til andet end lige til de her vafler. F.eks. 1 tsk. over ens havregrød om morgenen. Faktiske teste jeg det også af som en slags marmelade, over en bolle med en god ost. Det lyder måske tosset, men det var så godt. Annas version af lemoncurd kan findes her.

Lige et tip ift. denne her dåse kondenserede mælk man nu har åbnet og kun skal bruge så lidt af. Enten kunne du bruge den i de her kokostoppe. Til dem skal du nemlig kun bruge kokosmel og chokolade. Ellers kan du lave en blanding af gryn, kerner og nødder og hælde dåsens indhold over. Rør det hele rundt og bag det i ovnen, så får du den beste søde og sprøde granola.

Håber du kan bruge opskrifterne her. Hop i øvrigt lige over og tjek Annas morgenmadsunivers ud, det er så lækkert og Anna er sindssyg dygtig til at tage smukke billeder.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret