Blåbærsmoothie med rødbede

Blåbærsmoothie med rødbede, ingefær og hampefrø

 

Denne her blåbærsmoothie er lavet sammen med Tina Lykkegaard. Vi har nemlig allieret os og lavet en række opskrifter sammen. Tina er holistisk hudterapeut og ved alt om huden og sunde madvarer som huden elsker. Læs f.eks. det her indlæg, hvor Tina kom med skønhedstips til os der gerne vil gøre noget for vores hud, men som ikke magter alt for store omvæltninger i hverdagen eller som ikke har en masse, masse penge at smide i det.

Her har vi bikset en smuk lilla sag sammen fyldt med vitaminer og gode sager for huden. Jeg er selv begyndt at drikke utrolig mange smoothies, da det er så nem en måde at få mere grønt og sundhed ind på. Jeg drikker en smoothies hver dag, nogle gange er den grøn og spækket med grøntsager. Andre gange er der mere frugt i og den er lidt sødere. Nogle gange laver jeg den tyk i konsistensen, så den fungerer som yoghurt og jeg spiser den med mysli på. Andre gange er den mere tynd i konsistensen (som denne) der nærmere minder lidt om en juice.

Neden under opskrifter kommer vi med lidt facts om hvorfor lige dé her ingredienser er så fantastiske :o) Her er opskriften, den rækker til 2 glas.

Blåbærsmoothie med rødbede

Opskrift til 2 glas

Blåbærsmoothie med rødbede, en smuk lilla sag sammen fyldt med vitaminer og gode sager for huden. Jeg er selv begyndt at drikke utrolig mange smoothies, da det er så nem en måde at få mere grønt og sundhed ind på.

Tilberedelsestid

5 min

Samlet tid

5 min

Ingredienser

  • 60 g rødbede
  • 100 g ananas (jeg brugte det fra frost)
  • 50 g frosne blåbær
  • 1/4-1/2 citron (saften her fra)
  • 2-5 g ingefær (skrællet)
  • 1 spsk. hampefrø eller mandler
  • 2-3 dl vand (alt efter hvor tynd du ønsker den)

Sådan gør du

  1. Skyld rødbeden godt og skær enderne fra. Skær den i lidt mindre tern og kom det i en blender
  2. Kom resterende ingredienser ved og blend godt. Nyd med det samme

Bedøm denne ret

Hvorfor lige de her ingredienser?

  • Rødbede: har udover en rød intens farve også stoffet betain, som din lever er rigtig glad for. Betain hjælper nemlig leveren med at nedbryde brugte affaldsstoffer, så de kan komme ud af kroppen via tarmsystemet eller urinen. Måske tænker du ikke så meget på din lever, men din lever har et kæmpe arbejde foran sig hver eneste dag, så det er en god ide at give den lidt kærlighed ind imellem. Start stille ud med rødbede, da det har en meget afgiftende effekt, så ganske lidt de første gange. Desuden er rødbede rigtig godt hvis du er i jernunderskud, eller i kinesisk medicin xue underskud, som er vores blod. Hvis du f.eks. føler dig svimmel og træt, det sortner for øjnene, eller du har meget sag eller udeblivende menstruation.
  • Ananas: indeholder hamrende gode enzymer, som gør at vi fordøjer maden bedre. Fordøjelsen er nøglen til sundhed og en smuk skøn hud, så det er vigtigt at give fordøjelsen fokus. Der kan være flere årsager til, hvis du døjer med fordøjelsesproblemer, men en af dem kan være manglende enzymer til at nedbryde (og optage) maden. Desuden har ananas en sødme der gør at selv de allermest sunde smoothies smager fantastisk.
  • Blåbær: er den indre anti-age creme. Altså du ved, hvis du bruger anti-age creme på huden, så er det endnu bedre at bruge indefra! Det er dog vigtigt at blåbærerne er vilde eller ægte (det står på poserne man køber). Vilde blåbær er sprængfyldt med antioxidanter som beskytter kroppens celler og er med til at holde huden ung og spændstig (også på lårbasserne!)
  • Citron: indeholder store mængder C-vitamin, som er med til at booste vores immunforsvar. I skrællen og i det hvide kød sidder der vigtige stoffer, som er med til at afgifte leveren. Dette er med til at give en renere og finere hud. Vælg altid økologisk, hvis du bruger skrællen. Du kan derfor med fordel komme en tynd skive citron i dine smoothies plus ekstra saft.
  • Ingefær: har egenskaber som er antiinflammatoriske. Det vil altså sige, at eks. rødmen og irritation i huden vil dæmpes, hvis du øger indholdet af ingefær i dine retter. Ingefær har også en positiv effekt på fordøjelsen, da den provokerer maven til at holde sig i gang på en posistiv måde. Du behøver ikke skrælle ingefæren, hvis du vælger økologisk. Set ud fra et kinesisk medicinsk perspektiv giver ingefær en masse varme til maven. Det er rigtig godt hvis du har for meget kulde i din mave eller tarme. Det har man hvis man f.eks. har krampende smerter i maven, spændt mave, koldt hud på maven, boblende lyde fra tarmene og diarre som kan være tyndt og eksplosivt (ja sorry).
  • Hampefrø: indeholder ikke blot de vigtige fedtstoffer, men også magnesium, jern, E-vitamin og lidt D-vitamin, som støtter immunforsvaret. Jo bedre immunforsvar, jo bedre er kroppen til at slå al irritation ned i huden. Hampefrø smager let nøddeagtig og er helt suveræne. Hampefrø indeholder omega 3, som er et fedtstof vi typisk får for lidt af. Omega 3 har en fantastisk evne til at dæmpe irritation i kroppen som ømme led til rødmen i huden.  Set ud fra et kinesisk perspektiv igen er hampefrø (og alle andre kerner, frø og nødder) super gode essenser for din krop. Hvis du f.eks. oplever tørhed i huden, tør afføring, tør hoste, tørre læber osv. Så er de her små frø især gode.

 

Frossen ananas:

Jeg bruger ofte frossen ananas i mine smoothies. Her køber jeg faktisk bare en helt almindelig ananas, fjerner selvfølgelig alt skralden og skærer det i små tern. Jeg kommer det i en frysepose og opbevarer det i fryseren. På den måde kan jeg bare tage lidt i min blender hver gang jeg skal have en smoothies.

Tøm blot køleskab og fryser i din blender:

Det fede ved hele det her smoothieshow er at man bare kommer det i man har liggende. Jeg måler heller andre mængderne, men propper bare i til jeg synes det er godt. Det gør det så nemt at lave mad, når man ikke skal stå og måle af. Er man ny i de her smoothies, så kan man jo altid følge en opskrift de første gange. Så begynder man at få en fornemmelse af hvor meget væske der skal til før den spiller. Jeg synes lige ledes det er ret vigtigt at der både er noget sødt i en smoothies, noget cremet/fedme, noget syrligt osv. Så den hverken bliver for sund i det, for tynd i det eller for kedelig i smagen.

Instagram:

Hvis du mangler flere smoothiesopskrifter eller inspiration, har jeg på min instagramprofil samlet en helt masse. Kig inde på profilen i de små runde billeder, her er en der hedder smoothies.

blåbærsmoothie

Kommentarer

  1. Den smager bare SÅ skønt! Har lavet den to morgener i træk nu, og føler virkelig at man får et ekstra skud energi. FEDT samarbejde, glæder mig til at høre mere fra jer 🙂

  2. Hej. Opskriften lyder herlig, glæder mig til at lave den. Koger I blåbærene op inden i putter dem i?

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret