Løgtærte med gulerødder

løgtærte
løgtærte

Løgtærte med revet gulerod og frisk timian

Løgtærte er faktisk en af mine yndlingstærter. Jeg elsker når løg bliver bagte, så får de sådan en sødme der er lige i skabet. Denne løgtærte er måske ikke verdens kønneste, og måske heller ikke det billede jeg har kræset allermest for. Det skulle lige gå lidt stærkt, men fordi tærten bare smager SÅ godt kommer den på alligevel. Bunden er meget klassisk, den er med grahamsmel og hvedemel. Ret meget sådan jeg altid laver min tærtebund. Derefter er der et lag af de revet gulerødder, de bagte rødløg og æggemassen. En virkelig nem omgang frokost som ville stå glimrende til denne gulerodssalat.

Jeg håber I har lyst til at give opskriften et forsøg. Tærten kan sagtens fryses ned og blot varmes op igen.
Her var nok til en standardstørrelse tærte til ca. 4 personer, hvis man netop spiser lidt salat til

Løgtærte – opskrift

  • 150 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 60 g blødt smør
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl vand

Fyld:

  • 2-3 løg
  • 3 spsk. olie
  • 2 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. balsamico
  • 2-3 gulerødder (revet)
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 4 æg
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 1 håndfuld revet parmesanost

Ingredienser

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  2. Start med at lave bunden ved at blande ingredienserne i en skål og trykke den ud i en tærteform (jeg smurte ikke formen og brugte heller ikke bagepapir og min slap let)
  3. Skær løg ud i både eller ringe (som du synes) og kom dem på panden sammen med olie, sukker, salt og balsamico – giv dem 3-4 minutter til de er let bløde og sluk så for varmen
  4. I en skål blander du de revne gulerødder, frisk timian (uden stænglerne), æg, græsk yoghurt og revet parmesan
  5. Kom de bløde løg over tærtebunden og kom så æggemassen over
  6. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter

Bedøm denne ret


løgtærte
Hvis I er til denne løgtærte, kan I måske også lide min tærte med grøntsagsbund. Den er et sundere bud på en tærte, hvor bunden er lavet på kartofler, gulerod og revet ost.
Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere opskrifter og nem inspiration til hverdagsmaden

Kommentarer

  1. Årh, det lyder virkelig lækkert – løg og gulerødder er virkelig gode venner i varm stand, har spist så meget gulerodssuppe de seneste dage, og er tosset med kombien (:
    – A

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret