På det seneste

Arbejde 

〈 .. Er Mads gået på barsel og jeg er kommet “rigtig” i gang med bloggen igen. Jeg har så mange ting jeg gerne vil, ville ønske der var mange flere timer i døgnet. Jeg har brugt alt mit arbejdstid på bloggen, holdt møder, lavet en hulens masse SEO (sådan noget med at ligge godt ude på google), udviklet opskrifter osv. Jeg har faktisk sagt op ved Buzzanova og har virkelig spændende planer i den nærmeste fremtid. Det er noget jeg har brugt en del forberedelsestid på på det senere, og jeg glæder mig SÅ meget til at komme i gang med det og fortælle jer om det. 〉

〈 .. Ville jeg ønske der var mere tid til også at komme i gang med at give akupunkturbehandlinger, køre noget holdundervisning igen, f.eks. mine gravid- og barselshold. Evt. til at skrive en kogebog mere, og så drømmer jeg lidt om at starte op med en masse online træningsinspiration. Alt dette får jeg forhåbentlig snart skubbet i gang 〉

Bolig

〈 .. Har vi rykket lidt på hus-fronten. Vi er efter et par måneders renoveringspause endelig startet lidt op igen (host host, Mads er – jeg fatter ikke en skid hvad angår renovering). På det seneste har han sat stuk op i køkkenet, sat højskabe og ekstra køl-frys op i kælderen, fået sat bryggersskabe op – her mangler vi at få sat bordpladen inkl. vask og det. på. Ellers har vi endelig fået os et nyt spisebord (lavet af en kammerat som kan følges her på instagram.) Vi har fået en ny lille lampe for at skabe lidt mere hygge henne ved tv´et samt et nyt Kvium billede. Det begynder at hjælpe på det – se gerne mere på min instagram, hvor jeg deler lidt boligglimt 〉

〈 .. Har jeg virkelig været på jagt efter fede plakater og skønne farver til væggene, da jeg drømmer om at få meget mere personlighed og hygge ind i huset. Jeg håber jeg snart får skabt mig en billedvæg og glæder mig til at dele det med jer. 〉

Børn og hygge

〈 .. Er Arthur blevet bedre og bedre til at spise selv, læs meget gerne mine indlæg om BLW her og her, hvor er der inspiration at hente til babyvenligt mad. 〉

〈 .. Har vi lært en masse søde mennesker at kende i vores nye hood. Det er så fantastisk med søde børnefamilier omkring os, og vi bruger en del tid på lege/kaffe-aftaler, så vi kan lære folk omkring os at kende 〉

〈 .. Har vi som altid hængt utrolig meget ud med især min familie, da de næsten alle sammen bor i den samme by som os. Det er så skønt, og jeg elsker at vores unger er vokset op med sin mormor, olde, morfar og moster meget tæt på 〉

〈 .. Har vi apropos ovenstående, holdt babyshower for min søster. Her bagte jeg bl.a. denne cheesecake 〉

Træning og sundhed

〈 .. Er jeg kommet rigtig godt i gang med løb, hjemmestyrke og hjemmeyoga. Jeg elsker at bo i en by proppet med søer og skov, så forsøger at udnytte det så godt jeg kan, få en masse frisk luft og en smule børne-fri tid. Har du brug for inspiration til hjemmetræningen kan du måske bruge nogle af indlæggene her

〈 .. Har jeg gået med tanken om at lave min kost meget mere LCHF agtig. Jeg elsker grøntsager, ost, fløde, kød og alt det der hører med her og jeg ville nemt kunne spise efter det til frokost og til aftensmad. Men en bolle om morgenen og chokolade eller kage – det er dér det bliver en udfordring. Se gerne min typiske frokost her, hvis du også vil spise mindre brød. 〉

Tak fordi I læser med 

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret