Bønnesalat med karamelliserede rødløg

Denne her salat er blevet til en af mine nye favoritter, én som jeg vender tilbage til igen og igen. Den er nemlig super nem, lidt anderledes, sund og mættende. Den består af en bund af bagte grønne bønner (haricot verts) vendt i lidt olie, salt og citronsaft. Så er der karamelliserede rødløg henover, som giver masser af smag og sødme til de her bønner.

Hvis man ved man gerne vil have denne salat et par gange den kommende uges tid, kan rødløgene med fordel laves i stor portion og opbevares på glas i køleskabet. Så er det virkelig nemt at lave salaten igen og igen.

Her var nok til 2 personer som et her måltid, og 4 hvis I strækker den til noget tilbehør. Håber I kan bruge opskriften

Bønnesalat med karamelliserede rødløg

 

  • 300 g grønne bønner (på frost)
  • 2 spsk. olie + 1 spsk. citronsaft + 1/2 tsk. salt
  • 4 rødløg
  • 3 spsk. olie, 2 spsk. balsamico, 1/2 tsk. salt, 1 stor spsk. honning
  • 1/4 granatæble
  • 50 g feta
  • 50 g græskarkerner

 

  1. Tag de grønne bønner ud af fryseren og kom dem på en varm pande med olie, citronsaft og salt
  2. Vend dem rundt til de har taget lidt farve, tag dem af panden og kom dem i en skål
  3. Skær rødløgene i både og kom dem på panden sammen med olie, balsamico, salt og honning
  4. Vend også disse godt rundt, til de er blevet bløde og dufter sødt
  5. Kom rødløgene hen over bønnerne og top med granatæblekerner, feta og græskarkerner



Kommentarer

  1. Hvis du tager en stor skål med vand, skærer granatæblet over, tager et halv granatæble af gangen og holder det helt under vand nu vender du vrangen ud på granatæblet og piller kernerne ud, så slipper du for alt griseriet ? Glæder mig til at prøve den salat ??✨

    1. Mange tak for tippet – det lyder genialt. Det eneste minus ved den metode er at granatæblekernerne bliver lidt vandede (synes jeg). Jeg skyller dem nemlig aldrig, da jeg synes rigtig meget af smagen også forsvinder så. :/ Men det lyder mega smart ift. at det sprøjter sådan 😉

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret