Chokoladeboller

Chokoladeboller, en opskrift på hjemmebagte søde boller med chokolade i. Helt perfekte med et tykt lag smør på. Min chokoladeboller opskrift giver en blødbolle med en let skorpe uden på, så de er dejlig sprøde. Det er nemlig sådan jeg selv foretrækker boller. De er nemme at lave og så er de ret hurtige, da de ikke har voldsom lang hævetid. Du kan også skippe anden hævning for at gøre bageprocessen endnu hurtigere.

chokoladeboller

boller med chokolade
Chokoladeboller som er sprøde uden på og dejlig bløde inden i.

Chokoladeboller

Opskrift til 15 styks

Chokoladeboller som er sprøden uden på og bløde inden i. Der er godt med smør i og også godt med salt (det elsker jeg nemlig i boller). Og så er der store stykker chokolade i

Forberedelsestid

20

Tilberedelsestid

1,5 time

Samlet tid

2 timer

Ingredienser

  • 1,5 dl koldt vand
  • 1,5 dl yoghurt naturel
  • 70 g blødt smør
  • 25 g gær
  • 3 små tsk. salt
  • 2 store spsk. sukker
  • 2 æg (et til dejen og et til pensling)
  • 450 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel
  • 1 lille tsk. kardemomme
  • 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Kom vand, yoghurt og gær i en skål eller røremaskine og rør gær ud i væsken
  2. Kom resterende ingredienser i (minus chokoladen) og rør godt i 10 minutter ved ret høj omdrejning – hvis du bruger håndkraft giver du den bare alt det du kan
  3. Hak chokoladen groft og kom i dejen, giv den 1 eller 2 minutter mere – så det bliver blandet godt rundt i dejen. Pas på med ikke at give dem for lang tid her, da det resulterer i at chokoladen smelter
  4. Stil dejen til hævning på bordet med et stykke vitavrap hen over, i 45 minutter
  5. Form bollerne så runde du kan og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  6. Hæv igen med vitavrap over i 30 minutter, tænd i mellemtiden ovnen på 200 grader varmluft
  7. Bag bollerne i 10-15 minutter (ovne er ret forskellige, så hold øje med de ikke bliver brændte, men alligevel får en sprød bund og gylden overflade)
  8. Kom dem på en rist og lade dem køle en smule af. Spis med masser af smør

Bedøm denne ret

 

Opskrift chokoladeboller

 

Chokoladeboller er jo det bedste og mest hyggelige. Jeg elsker dem, især med et godt lag smør og en kaffe ved siden af.

Jeg har også bagt mine chokoladeboller med og uden kardemomme, og med og uden yoghurt. Kardemommen giver noget virkelig godt til bollerne, og jeg vil klart anbefale at komme det i. Her er den variant jeg allerbedst kunne lide! De er lavet med en smule groft mel, hvilket jeg synes giver bollerne lidt sprødere skorpe og lidt mere bid.

De her chokoladeboller kan sagtens fryses ned. Lad dem køle af på køkkenbordet inden de kommes i en frysepose, som lukkes helt til og smides i fryseren. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af. De ville være perfekte til en eftermiddagskaffe og varm kakao. Eller måske som et del af et større brunchbord. Hvis I mangler idéer til en brunch for mange mennesker – har jeg et indlæg her.

Chokoladeboller opskrift
chokoladebolle
chokoladeboller

Jeg har nu i et stykke tid eksperimenteret ret meget med chokoladeboller. Jeg har tidligere ofte brugt andres opskrifter, og har egentlig længe gerne ville have min egen opskrift her på stedet. Så jeg har forsøgt mig med en opskrift uden røremaskine, og med en variant hvor jeg har brugt røremaskine. Dejen bliver en anelse mere smidig og elastisk ved at bruge røremaskine. Desuden er det selvfølgelig meget nemmere at bruge maskine, så man selv sparer på sine kræfter. Men de kan altså sagtens laves uden maskine også. Så rører du bare så længe du orker.

Se også min opskrift på verdens bedste kanelsnegle, amerikanske pandekager eller klassiske pandekager til is lige her. 

 

Lignende opskrifter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Hej Lisa. Mange tak for din søde kommentar. Jeg synes de kan smage lidt for meget af gær, hvis de hæver længe. De sprækker også nemmere. 🙂

    1. Jeg tror sagtens de kan laves koldhævet. Jeg har ikke selv prøvet, men jeg tænker at du med koldt vand og mindre mængde gær sagtens kan få et godt resultat 😀

  1. Hej Julie. Åh dem (og/eller din anden udgave af chokoladeboller) vil jeg gerne bage! Men jeg ejer ikke en røremaskine. Kan de laves uden? Evt. med håndmikser og dejkroge i lidt kortere tid? Vh Sofie.

    1. Hej Sofie.
      Jeg ville bare røre i hånden så, med en grydeske. Og så bare røre så lang tid du orker, så kan du samtidig lige få lidt træning 😉

  2. Tusind tak for opskriften. Jeg prøvede den i weekenden, og resultatet blev rigtig godt. Chokoladen skiftede jeg ud med tørrede figner, fordi det nu engang var figenboller, jeg ville lave, og det fungerede så fint sammen med den lidt grove dej. Men jeg skal prøve dem med chokolade også 🙂

Vis alle kommentarer (11)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret