Kanelsnegle, verdens bedste

Reklame

KanelsnegleKanelsnegle er bare det mest hyggelige projekt. Både at bage og helt klart også at spise. Det her er min allerbedste opskrift på snaskede og fedtede kanelsnegle.

 

Kanelsnegle som er snaskede, fedtede, sprøde og bløde på en gang

 

Kanelsnegle med masser af fedtet fyld. Okay det her er virkelig verdens bedste kanelsnegle. Det er i hvert fald de bedste jeg nogensinde har smagt og lavet. Reklame: opskriften er lavet i samarbejde med Spinchy.com som forhandler dette vidunder af en røremaskine, ved navn Teddy. Hvis du også er helt tosset med kanelsnegle, vil jeg anbefale dig at prøve opskriften her. Så lover jeg at du ikke bliver skuffet.

Her blev 2 plader fyldt med lækre kanelsnegle, i alt 30 styks. De kan sagtens fryses og blot lige varmes lidt op igen når de skal spises. De er helt perfekte til eftermiddagskaffen eller som en del af morgenbordet. Hvis du ønsker at spise dem om morgenen, kan de også bages aftenen inden og blot opbevares i en lukket pose på køkkenbordet natten over.

Rigtig god fornøjelse med dem.

Kanelsnegle

Opskrift til 30

Verdens bedste kanelsnegle med den blødeste dej og et lækkert snasket fyld.

Forberedelsestid

75 min

Tilberedelsestid

15 minutter bagning

Samlet tid

90 min.

Ingredienser

Dej:

  • 3 dl mælk
  • 65 g smør
  • 20 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 60 g honning eller sirup
  • 550 g hvedemel

Fyld:

  • 120 g blødt smør
  • 3 spsk. kanel
  • 1 knsp. salt
  • 150 g “sødende”. Jeg var løbet tør for sukker og brun farin, men du kan sagtens bruge disse. I stedet tømte jeg det sidste af vores honning og flormelis og kom frem til denne blanding (som gav et fantastisk resultat): 60 g kokossukker, 35 g honning, 55 g flormelis

Glasur

  • 150 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • 1/2 øko citron

Sådan gør du

  1. Lun mælk og smør i en gryde eller i mikrobølgeovnen, ikke så det koger – men blot så det bliver lunkent og smørret smelter
  2. Kom det i en røremaskine sammen med gær, salt, kardemomme, honning og mel og rør godt rundt. Jeg gav det 6-7 minutter på ret høj omdrejning, så dejen til sidst slap alle kanter
  3. Læg et stykke vitavrap over skålen og lad dejen hæve i en time
  4. Efter en time tændes ovnen på 200 grader
  5. Lav nu fyldet ved at komme alle tingene i en skål og røre det sammen
  6. Rul nu dejen ud på et meldrysset bord, så tynd som muligt uden den går i stykker
  7. Smør fyldet ud over det hele
  8. Rul til en pølse og skær tynde skiver af (mine målte ca 1,5 cm)
  9. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir (jeg havde 16 på hver plade)
  10. Pensl med et sammenpisket æg
  11. Bag midt i ovnen i små 15 minutter
  12. Lav din glasur ved at rive citronskal og blande dette med saften, flødeost og flormelis. Kom det over sneglene

Bedøm denne ret


Hvis du også elsker kanelsnegle, så vil jeg altså lige anbefale de her kardemommesnurrer også. De er nemlig lavet med samme dej som sneglene her. Det er generelt den dej jeg bruger til alt sødt bagværk. Men snurrerne er med et lækker kardemommefyld, og så er de penslet med en lækker sukker-marinade efter de er bagt. En metode jeg helt sikkert også skal prøve til de her kanelsnegle engang

 

Anmeldelse af røremaskinen, Teddy.

Måske I har set røremaskinen før. Jeg har selv lagt mærke til at det altid er dem der er med i diverse bageprogrammer i fjernsynet. Det er nok heller ikke tilfældigt at de professionelle bruger netop denne her maskine, for for hulan den er lækker. Den dag jeg hentede den på posthuset røg jeg direkte hjem og testede den med en omgang chokoladeboller. Jeg var helt oppe at køre.

Maskinen er ekstremt kraftfuld, men alligevel næsten helt lydløs. Den har en kæmpe skål, som er dækket med en plastlåg. Låget gør at det ikke sprøjter med mel ud over det hele (og den forhindrer små pilfingre i at få dem beskadiget). Den står stille, selv når den kører på fuld skrue. Jeg var vant til i min gamle maskine, at den hopper og danser og at man skal stå og holde ved den. Yderligt plejer vi ikke at kunne snakke sammen, når den gamle maskine kørte. Her kan man knap høre den kører, det er så lækkert!

Brugervenlig

Maskinen er virkelig brugervenlig, selv jeg fatter den. Og jeg læser aldrig nogle manualer før brug. Den har heller ikke alle mulige små krummelurer der er umulige at gøre rent efterfølgende. Der medfølger piskeris, en rørekrog (som jeg har på her) og en spartel. Det hele er ekstremt robust og jeg nægter at tro det kan gå i stykker, eller at der findes en dej den strejker overfor. Apropos strejke, så skal der usandsynligt meget til før maskinens motor slukker pga. overophedning. Det er næsten umuligt at overbelaste maskinen, og hvad jeg har hørt – så kan den sket ikke brænde sammen.

Hvor kan den købes

Nu er Teddy jo så heller ikke helt billig, så man skal selvfølgelig bage en del og gøre sig en smule overvejelser om man nu har behov for ham i sit køkken, inden man gør sig så stor en investering. Men nu hvor jeg har ham, er jeg dybt forelsket og er ret sikker på at vi bliver et livslangt makkerpar, Teddy og jeg. Kan købes lige her

Andre gode opskrifter på sødt bagværk

Så er du helt sikkert også vild med de her chokoladeboller, som er sprøde uden på og dejlig bløde og lette inden i. Eller hvad med et bananbrød helt uden sukker. Det kunne også være du skulle bage dig en kanelsnegle -kage ved at lægge de her kanelsnegle tæt op af hinanden i en form

Kommentarer

  1. Hej Julie,

    Til fyldet skriver du, at der kan bruges 150 gram sukker og brun farin. Hvor mange gram skal hhv. være sukker og hhv. brun farin?

    Mvh.
    Pernille

    1. Jeg brugte cirka halvt / halvt. Tror ikke det betyder det helt store, jeg brugte bare tilsammen 150 g 🙂

  2. Hej Julie
    Tak for en god opskrift!
    Hvordan laver du fyldet? Smelter du smørret i en gryde, eller hvad mener du med “vent til smørret er smeltet”?

    Venlig hilsen Julie

    1. Art, I see.. Mener nok vent til smørret er blødt. Beklager – retter lige med det samme 😉

Vis alle kommentarer (9)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret