Salat Nicoise

Sponsoreret

salat Nicoise
salat NicoiseSalat Nicoise er en salat med tun, smilende æg, avocado og andre smukke lækre sommerlige ingredienser.

 

Salat Nicoise i en luksusudgave

 

Salat Nicoise er en fransk salat som sætter rejsetankerne i gang og giver ret meget trang til sol og sommer. Den kan laves på så mange forskellige måder, men her kommer min version. Den er en smule luksus, da jeg har brugt rigtige tunsteaks fremfor dåsetun, men du kan selvfølgelig sagtens blot bruge dåsetunen.

Salaten kan både spises som en mættende og fyldig frokost, selvfølgelig allerhest ude i solen så man får hele stemningen med. Men ok, det går også an en kold vinterdag, så må man bare drømme sig til sydens sol. Til aftensmad synes jeg også salaten rækker til et helt måltid, da den indeholder så mange mættende gode sager. Her kan du jo evt. spise den med lidt hjemmebagte brød til. F.eks. de her naanbrød.

Håber du kan bruge opskriften. Opskriften rækker til 2 skåle som på billedet her, hvor I får godt med tun i hver.

Salat nicoise

Opskrift til 2

Sommerlig salat med tun, æg og avocado. Denne smukke sag er perfekt til både frokosten og til aftensmaden, evt. sammen med lidt brød og en dip.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1 pakke tunsteaks (de er 2 i pakken og de er på frost) / eller 1 dåse tun
  • 10 stk. cherrytomater
  • 1/3 af en agurk
  • 1/4 rødløg
  • 3 stk. asparges (kan undlades)
  • 2 håndfulde feldsalat
  • 5-6 radiser (kan undlades)
  • 1 avocado
  • 1 lille håndfuld gode sorte oliven
  • 1 smilende æg
  • evt. en skive lime til hver

Vinaigrette

  • 3 spsk. olie
  • 2 små spsk. æbleedikke
  • 1 lille spsk. sennep
  • 1 lille tsk. sukker
  • smag til med salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at klargøre alle grøntsagerne, for fisken kræver lidt opmærksomhed. Den skal have virkelig kort tid, derfor dur det ikke helt at være distraheret imens den ligger og steger. Halver cherrytomaterne, skær agurken som du ønsker, hak rødløg fint, skær asparges i mindre bidder, skyld salaten, skær radiserne i tynde skiver og skær også avocadoen i tynde skiver. Anret det hele i skåle og kom nogle oliven ved også. Jeg dryssede med chiliflager og lidt salt på avocadoen.
  2. Sæt vand over til ægget og giv det 7-8 minutter, så det bliver smilende – pil, halver og kom i skålene, drys med lidt salt
  3. Vend din dressing sammen med at komme ingredienserne i en lille skål og røre dem sammen.
  4. Nu skal tunen fikses. Kom en pande på komfuret, tænd for varmen (middel-høj varme), kom en klat smør på panden. Læg tunen på og drys med sorte og hvide sesam. Giv nu tunen 2 små minutter på denne side, vend den og drys også sesam her. Giv dem 2 minutter på denne side også. Tag straks af varmen og skær forsigtigt i tern. Anret tunen i skålene og læg en skive lime ved.
  5. Hæld din vinaigrette dressing over salaten og server evt. til lidt brød

Bedøm denne ret

salat med tun
salat med tun
tunsalat

Hvis der er nogle af ingredienserne du elsker, smider du selvfølgelig bare ekstra i. Omvendt, kan du ikke lide rødløg f.eks. – så undlader du det bare. I min salat Nicoise har jeg brugt klassiske råvarer som tomat, agurk, avocado og rødløg. Men også grønne asparges og radiser. Desuden har jeg lidt smilende æg og sorte oliven i min. Som dressing har jeg lavet en let vinaigrette, som blot hældes ud over til sidst.

Tunen her er fra Fregat, som forhandler både fersk og frossen fisk. Jeg har tidligere lavet et par opskrifter med Fregatfisk, bl.a. denne opskrift på fish n´chips, sprøde panerede havtaskefileter, pastinakfritter og chilimayo. Den art af tun, som er brugt til opskriften her, er ”gulfinnet tun”, som er fanget i Stillehavet ved hjælp af håndline – en skånsom fangstmetode, som ikke belaster bestanden af delfiner og som minimerer bifangst af havskildpadder, hajer, fugle og andre sårbare havdyr.

Tilberedning: tunen skal være en anelse rå inden i, da den ellers bliver meget tør. Så pas på med ikke at give den for lang tid. Jeg brugte tun som man køber på frost, den tøede jeg op i køleskabet et døgns tid og brugte den derfor hvor den ikke er frossen.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret