Indonesisk kylling i fad

Indonesisk kylling

Indonesisk kylling i fad med grønt, karry, mango chutney og fløde

Indonesisk kylling i fad er en af vores nye tilføjede retter til listen over familiefavoritterne. Jeg skrev på et tidspunk et indlæg over de retter vi spiser hjemme hos os igen og igen. Denne ret er 100 % på listen, endda også ret højt oppe på listen. Det er klart en af vores favoritter, og hvis du ikke har smagt den endnu, vil jeg virkelig anbefale det. Jeg håber du er lige så vild med den som os.

Indonesisk kylling i fad består som navnet antyder af kylling i et fad. Sammen med lidt forskellige grøntsager (jeg brugte peberfrugt, porre, gulerødder, hvidløg og faktisk også banan). Her kan du blot bruge hvad du har liggende. Jeg tænker at blomkål også ville være godt. Bananen lyder måske fjollet, men det er et virkelig godt sødt modspil til den stærke sambal oelek. Saucen er lavet på karry, en stærk sambal oelek, en sød mango chutney og fløde for at give den fedme. Perfekt kombination af både grønt, salt, stærkt, sødt og fedme.

Vi fik ris til retten og toppede den med frisk mango, ananas, banan, salte peanuts og friske krydderurter. Når det skal gå lidt stærkt topper vi kun retten med salte peanuts. Hvis du gerne vil undgå ris, kan du også spise retten med bagte blomkål eller blomkålsris.

INDONESISK KYLLING I FAD

Opskrift til 4 personer

Lad mig præsentere: indonesisk kylling i fad. En ny ven af huset her hjemme, og en virkelig god én af slagsen. Sådan en ven der kommer hver uge. Det her er simpelthen en ny livret. En super nem hverdagsret som bare smager hammer godt.

Forberedelsestid

15 min

Tilberedelsestid

20 min

Samlet tid

35 min

Ingredienser

  • 500 g kyllingebryst (inderfilet)
  • 1 peberfrugt
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 banan
  • 1 god spsk. karry (ikke stærk)
  • 2 små tsk. sambal oelek
  • 3 spsk. mango chutney
  • 1/2 liter fløde (evt. madlavningsfløde eller kokosmælk)
  • 1 tsk. salt + lidt sort peber

TIL SERVERING

  • Ris, ananas, banan, persille og salte peanuts

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Klargør grøntsagerne (peberfrugt, porre, gulerødder, hvidløg og banan) ved at rengør og hakke dem i ønsket størrelse. Kom dem i bunden af et ovnfast fad
  3. Sæt nu ris over i en gryde og kog efter anvisning
  4. Tag en dyb pande frem og steg kyllingen i lidt olie, drys med salt og peber. Den skal ikke gennemstege, men blot brunes let.
  5. Kom nu karry, sambal oelek, mango chutney og fløde ned til kyllingen og vend det forsigtigt rundt. Drys med salt og peber og kom saucen og kyllingen over grøntsagerne i fadet
  6. Stil fadet i ovnen og bag det i 20 minutters tid. Imens kan du klargøre dine toppings
  7. Det skulle gerne passe med at ris og kylling i fad er færdigt samme tid – spis med dine toppings

Bedøm denne ret


Indonesisk kylling

Retten er bestemt fryseegnet. Så lav du bare en stor portion og smid i fryseren. Så har du nem og hurtig mad til en anden god gang.

 

Andre lignende retter

Hvis du også elsker sådanne retter med fade i ovnen med kød, grønt og saucen- så vil min pikant kylling i fad helt sikkert være noget for dig. Eller klassisk koteletter i fad (blot med ekstra grønt)
Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her, for flere opskrifter og mad inspiration

Kommentarer

  1. Hej Julie.
    Er det mon en fejl, at der står •2 små tsk. sambal oelek eller 1 tsk. rød karrypaste og ikke •1 tsk. sambal oelek eller 2 små tsk. rød karrypaste? 🙂
    Jeg synes Sambal Oelek er noget stærkere end Karrypasta og den bliver alt for stærk, når jeg putter to tsk. i af Sambal Oelek?
    1000 tak for en kanon god hjemmeside med de bedste opskrifter 🙂
    DBH
    Bella

    1. Hej Bella
      Nej det er faktisk rigtig nok, det er meget sjovt du synes sambal oelek er stærkest. Jeg har nemlig hver gang jeg har lavet den følt at det bliver stærkest med rød karrypaste. Gad vide om man kan få forskellige styrker på dem og jeg så har brugt en mild sambal oelek – det har i hvert fald fungeret bedst for mig 🙂
      Mange tak for de søde ord.
      Kh. Julie

  2. Hvordan blev denne opskrift med kokosmælk @louise? Overvejer nemlig at prøve det samme, men er lidt bange for den kunne gå hen og skille lidt???‍♀️

  3. er smagen af mango meget gennetrængende?. Kan nemlig ikke lide mango-smag. Eller har du et forslag til hvad man kan bruge i stedet?

    1. Hej Helle 🙂
      Nej jeg synes ikke den er så gennemtrængende, men du kan jo evt. blot bruge lidt mindre – det tror jeg jeg ville gøre, hvis jeg var dig 🙂

  4. Lavede denne ret til familien i går og der var heldigvis rester at tage med på jobbet i dag. Superlækker ret, lige i min smag og så endda så nem at lave. Tak for opskriften.

  5. Hvor ser det lækkert ud, jeg er vild med dine opskrifter, de er super hverdags venlige. Tror du ikke man kan erstatte fløden med kokosmælk?

Vis alle kommentarer (16)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret