Vandmelonsalat med feta og granatæble

Vandmelonsalat
Vandmelonsalat med granatæbe, feta og mynte

 

Vandmelonsalat, en virkelig dejlig sommersalat som bliver lavet hos os meget ofte. Når det er sommer og vandmelonerne er gode, er det altså med at gribe muligheden for at bikse denne friske vandmelonsalat sammen. I er flere der har spurgt efter denne vandmelonsalat, da jeg lagde den på min Instagram forleden – så det skal I selvfølgelig få. Den er super simpel, men ikke desto mindre skøn og sommerlig.

Vandmelonen er frisk og saftig og gør sig et glimrende modspil til den fede og cremede fetaost. Jeg har desuden brugt granatæblekerner, for at give den lidt bid og masse af syrlighed. Mandlerne kan sagtens erstattes af ristede pinjekerner eller helt undlades. Det kunne også være du vil give salaten mere fylde og bruge spinatblade her i, eller evt. komme avocado i.

Vandmelonsalat

Opskrift til 4 personer

Vandmelonsalat er en af de nemmeste salater, denne her tager 5 minutter. Måske lidt mere hvis du plukker hele granatæblet. Men ellers er der ikke mange opgaver i den. Denne her vandmelonsalat er så lækker og frisk i sin smag.

Forberedelsestid

7 min

Tilberedelsestid

0 min

Samlet tid

7 min

Ingredienser

  • Godt med saftig vandmelon - en stor skål fuld
  • En håndfuld feta- eller salatost
  • 1/3 af et granatæble
  • 1 skalotteløg/ rødløg
  • En håndfuld frisk mynte og/eller persille
  • En håndfuld mandler eller pinjekerner

Sådan gør du

  1. Skær vandmelonen ud i små tern og kom det i en skål
  2. Smuldr fetaen hen over
  3. Tag kernerne fra granatæblet og kom ved
  4. Hak skalotteløget og kom ved
  5. Kom den/de friske krydderurter over
  6. Kom mandler eller pinjekernerne over (som meget gerne må ristes på en tør pande inden)

Bedøm denne ret

Med meget få ingredienser kan man nemt lave sig den bedste salat. Denne her bliver jeg i hvert fald aldrig træt af. Håber I kan bruge opskriften som tilbehør til grillmaden og de lune sommeraftener. F.eks. sammen med lidt kylling på grillen, lune majskolber med smør og flagesalt, en tzatziki eller de her bagte gulerødder. Rigtig god sommer og god fornøjelse med denne opskrift på skøn vandmelonsalat
Vandmelonsalat
Se gerne opskriften på en anden vandmelonsalat lige her. Den indeholder også friske hindbær, avocado og mynte. Et bud på en lige så lækker sommersalat.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret