Tomatsuppe med bagte peberfrugter

tomatsuppe
tomatsuppeTomatsuppe – opskrift på den italienske lækre og cremede suppe

 

Tomatsuppe med bagte peberfrugter

 

Tomatsuppe er en af mine ynglings, hvis den ellers laves rigtigt. Åh hvor kan den også være tarvelig sådan en købe-tomatsuppe uden smag. Men hvis den har en god dyb smag af friske krydderurter, hvidløg, søde og varme. Samt en cremet lækker konsistens, så er tomatsuppe da bare noget af det bedste.

Normalt er jeg ikke til blendede supper, da jeg klart foretrækker de lidt mere tynde og klare supper, med masser af fyld til gengæld (f.eks. lige som denne thaisuppe eller lige som denne kartoffelsuppe). Men denne suppe er blendet og jeg er vild med den. Lige til en tomatsuppe eller en græskarsuppe foretrækker jeg dem nemlig blendet. Så kan man jo til gengæld komme lidt toppings på, så der er noget at tygge på. F.eks. ristet sprødt chorizo, eller bagte sprøde kikærter. Du kan også servere lidt brød til suppen. Jeg har f.eks. en opskrift på virkelig lækre naanbrød med parmesan og hvidløg lige her.

Lav endelig en kæmpe portion og frys det ned. Suppen kan sagtens tages op igen en anden god gang og varmes igennem.

Tomatsuppe med bagte peberfrugter

Opskrift til 8 portioner

Her er mit bud på den bedste tomatsuppe. Den er med bagte peberfrugter, friske krydderurter, godt med hvidløg og piskefløde

Forberedelsestid

5 min

Tilberedelsestid

25 min

Samlet tid

30 min

Ingredienser

  • 2 peberfrugter
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3-4 cm af en frisk chili eller 1/2 tsk. cayennepeber
  • 2 spsk. olie til stegning
  • 6 store tomater
  • 1 dåse hakket tomat
  • 400 ml vand (svarer til at fylde dåsen op med vand)
  • 2 spsk. balsamico
  • 1-2 tsk. salt + lidt sort peber
  • 1 spsk. rørsukker eller brun farin
  • 1 spsk. frisk hakket oregano
  • 3 dl piskefløde
  • evt. cremefraiche, friske krydderurter og friskkværnet peber.

Sådan gør du

  1. Skær peberfrugter i tern, hak hvidløg, løg og chili fint
  2. Kom lidt olie i en gryde og svits ovenstående af til det har fået lidt farve og begyndt at falde sammen (tager ca. små 10 minutter)
  3. Skær tomaterne i mindre stykker og kom dem ved sammen med dåsen med hakket tomat. Fyld dåsen op med vand og hæld også det ved. Lad det simre i yderligt 10 minutter
  4. Smag til med salt, peber, balsamico, rørsukker og hakket frisk oregano
  5. Tag stavblenderen frem og giv suppen en tur, så den bliver helt cremet.
  6. Tilsæt fløden til sidst og lad det småsimre de sidste 5 minutter
  7. Pynt med lidt creme fraiche, et drys peber og frisk oregano

Bedøm denne ret


tomatsuppe

Jeg ved ikke om I lurede med på min story (instagram) forleden, da jeg delte et par billeder fra mit yndlings takeaway sted i Silkeborg. Men denne her café (som i øvrigt hedder Regatta) har bare verdens bedste tomatsuppe. Og også vildt geniale sandwich og pizzaer for den sags skyld. Deres tomatsuppe har jeg før forsøgt at genskabe, delvist med succes. Suppen har været rigtig god, men bare ikke helt som Regattas.

Nu har jeg igen kastet mig ud i projektet, og jeg vil igen sige at jeg ikke rammer den 100 %, MEN min version smager nu faktisk også skide godt hvis jeg selv skal sige det 😉 Og det skal jeg jo..Denne her er en smule stærkere, uden at den overhovedet er stærk. Den er lavet på tomater og peberfrugter, og så har jeg brugt frisk oregano.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret