Rugbrød – klar på få timer

rugbrød
rugbrød

Rugbrød – som er klar på bare få timer

 

Rugbrød er ret nyt herhjemme, ikke at det er nyt vi spiser rugbrød. Men det er ret nyt at jeg er begyndt at bage vores rugbrød selv. Jeg har tidligere gjort lidt i det – men det er bare aldrig blevet rigtig godt. Jeg ved ikke hvor mange surdej jeg har forsøgt at starte op, men de har alle sammen mislykkedes for mig. Så de rugbrød jeg før bagte var udelukkende lavet på gær og med lidt ekstra hvedemel, for at de ikke blev knastørre.

Nu har jeg så endelig fået godt gang i en surdej, som fungerer for mig og jeg eksperimenterer derfor for tiden med alle mulige surdejsbrød. Det kan virkelig noget, sådan en surdej og rugbrødet her er super super lækkert. Jeg har bagt det flere gange nu, men har aldrig fået skrevet de mængder ned jeg kommer i. Så nu skulle det være – opskriften på mit rugbrød med surdej.

Rugbrød

Opskrift til 1 rugbrød

Det her rugbrød er sådan et du kan have klar på få timer. Så får du lige lyst til rugbrød, er det bare at komme i gang. Med denne opskrift behøver du ikke vente til i morgen

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 15 min

Ingredienser

  • 15 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 1 lille spsk. honning
  • 3 dl lunken vand
  • 100 g surdej
  • 60 g hørfrø
  • 60 g knækket rugkerner
  • 80 g solsikkekerner
  • 120 g hvedemel
  • 260 g groft rugmel
  • Til toppen: 1 æggeblomme, solsikkekerner og blå birkes

Sådan gør du

  1. Kom gær, salt, olie, honning, vand og surdej i en røremaskine og giv den et par minutter stille og roligt, til gæren er opløst
  2. Kom frø, kerner og mel ved og begynd forsigtigt at sætte omdrejningen op. Når det ikke sprøjter med melet mere, kan du sætte den helt op. Giv dejen 10 minutters tid ved høj omdrejning på maskinen (kan også røres i hånden – kræver bare lidt kræfter og tålmodighed)
  3. Kom et klæde over dejen og lad den hæve i skålen på køkkenbordet i 1,5 time
  4. Tænd ovnen på 200 grader
  5. Kom dejen i en rugbrødform (jeg bruger en silikoneform og behøver derfor hverken bagepapir eller smørelse)
  6. Pensl med æggeblomme og drys med solsikkekerner og birkes
  7. Kom brødet i ovnen og bag det i en lille halv time. Vip brødet ud af formen og lad det bage 10 minutters tid ekstra sådan.
  8. Tag brødet ud og lad det køle på en rist

Bedøm denne ret

Du kan sagtens skrue ned for mængden af gær og så bruge koldt vand frem for lunkent. Så skal dejen bare hæve i køleskabet natten over frem for på køkkenbordet i halvanden time.
Rugbrød

Surdej:

Selve surdejen er en jeg har arvet af Stinnas far, så den har jeg desværre ikke opskriften på. Men jeg har til gengæld luret et trick, når det gælder om at holde liv i en surdej. Den skal være tykkere end man lige regner med! Jeg plejer at lave mine ret tynde, og så begynder de at skille. Denne her er nærmest som grød – en konsistens som en tynd grød, en der alligevel kræver en smule kræfter at røre rundt i. Der ud over er det vigtigt at du bruger helt rene redskaber i din surdej, ikke noget med at bruge den ske der lige har været nede i dejen. Intet salt, kerner eller lignende må komme i kontakt med den. Så man tager altså noget af sin surdej fra – ned i sin dej. Så kommer man ekstra vand og mel i sin surdej og rører rundt med en ren ske ind til konsistensen igen er en tynd grød. Så kan den atter kommer i køleren med et låg som blot er lagt på og ikke skruet på, ind til næste gang man skal bruge den.

Se gerne en opskrift på hvordan jeg bruger rugbrødet her: rugbrødssandwich med tunsalat og syltede rødløg

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret