Ostesnurrer med citron

ostesnurrer med citron
ostesnurrer

Ostesnurrer med citron og persille

Det her brød er et af de mest snaskede og bedste, jeg meget længe har lavet eller fået. Store sprøde snurrer med et fyld af chili-gouda, citronskal, smør og persille. Hvis du (også) elsker ost og citron, er jeg sikker på at dette brød ikke skuffer dig. Det ville passe helt perfekt til en suppe, f.eks. en tomatsuppe eller en kartoffelsuppe med porrer
Her bliver til 12 snurrer og de er klart bedst hvis de lige er varmet op.
 

Ostesnurrer opskrift

 
Dej:

  • 10 g gær
  • 2/3 tsk. salt
  • 50 g blødt smør
  • 3,5 dl lunken vand
  • 200 g grahamsmel
  • 400-500 g hvedemel

 
Fyld:

  • 100 g goudaost med mild chili
  • skal fra 1 økologisk citron
  • 50 g smør
  • 1 håndfuld persille (20 g)
  • Pensl med 1 æggeblomme

 

Fremgangsmåde

 

  1. Opløs gær i vandet
  2. Tilsæt resterende ingredienser til dejen og ælt godt (hvis du bruger en røremaskine, så giv den alt den kan trække i 10 minutter), hvis du bruger dine muller så kæmp til du puster og stønner (jo længere tid jo bedre) ;o)
  3. Kom et klæde over dejen og lad den hæve på køkkenbordet i 1,5 time
  4. Lav imens fyldet ved at rive osten ned i en skål sammen med skallen fra citronen, smør og hakket persille – rør det godt sammen
  5. Rul dejen ud til en stor firkant, så tynd som muligt. Sørg for den kan slippe bordet (det kan være en idé at dele dejen i to, så du ikke skal styre så meget dej på en gang) Den må gerne fylde en kvadrat.
  6. Kom fyldet på firkanten og smør det ud over hele firkanten
  7. Fold nu en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej. Rul meget forsigtigt dejen så flad som muligt, man pas på den ikke sprækker, så fyldet presses ud.
  8. Skær dejen ud i strimler, ca. 2-3 cm brede. Spræt strimlen op, men ikke hele vejen igennem (lad enden være). Nu skal strimlerne snos. Tag fat i den ende hvor strimlen er sprættet op, så du har højre hånd om den ene og venstre hånd om den anden. Sno dem rundt om hinanden, til hele strimlen er på den måde. Tag fat i den lukkede ende med venstre hånd og kør den snoede strimmel rundt i en cirkel om sig selv. Luk enden ved at presse den op under bunden
  9. Lad nu ostesnurrerne hæve i 30 minutters tid og pensl med en æggeblomme
  10. Bag ved 200 grader i 15-20 minutter



Kommentarer

  1. Det ser super lækkert ud! Hvis man ikke lige kan få fat på landbrød, er der så et andet produkt, man kan erstatte med? 🙂

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret