Nye chips fra Taffel og en dip hertil




Jeg har testet nogle nye chips fra Taffel, som er lavet på linsemel. De indeholder 40 % mindre fedt end de klassiske kartoffelchips, og har 13 % protein. De er altså et virkelig godt alternativ til dig som elsker chips, men som gerne vil skrue lidt ned for fedtindholdet. Man kunne godt frygte lidt for smag og konsistens, når nu man har pillet lidt ved næringsindholdet på noget så “helligt” som chips, men jeg siger jer de her er gode. De er mega sprøde og vildt salte og krydrede. De findes i to varianter, sourcecream & onion og nogle med dild og purløg – jeg er nok mest til den første, men begge smager virkelig godt.
Jeg har lavet en dip til chipsne, og skar samtidig lidt grøntsagsstave ud, så man også får lidt vitaminer og mineraler. Dippen er en rødbedehummus, som også har masser af smag og som mætter rigtig godt. Opskriften deler jeg herunder.
Jeg håber I har lyst til at give dippen et forsøg og så anbefaler jeg altså virkelig de her chips.
 

Opskrift på rødbedehummus

 

  • 70 g øko rødbede
  • 1 tsk. salt og et skud peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 ds. kikærter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 stor spsk. tahin
  • 4 spsk. vand

 

  1. Rengør rødbeden og fjern enderne, hak den i lidt mindre stykker og kom den i en foodprocessor
  2. Kom resterende ingredienser herned og rør godt rundt

 

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret