Blomkålspizza med kylling og parma

Blomkålspizza
BlomkålspizzaBlomkålspizza i mini, med en smule grahamsmel i bundende – så de er dejlig sprøde.

 

Blomkålspizza som faktisk er sprøde og til at holde, uden de falder sammen

 

Blomkålspizza er en virkelig glimrende idé, hvis man gerne vil have en lidt sundere spise. Men hvor du alligevel får noget hen af en klassisk pizza. Jeg lavede ofte blomkålspizza i mini størrelse for nogle år siden. Så er det lidt som om jeg siden har glemt den fantastiske spise. Jeg har i hvert fald ikke fået dem lavet i lang tid. Det er jo virkelig en skam, for de er så lækre og så nemme at bikse sammen.

Jeg faldt så over en gammel opskrift på min egen blog, og besluttede mig for at nu skulle jeg til at spise flere blomkålspizzaer. Det er altså en måde at snyde sig selv til at tro man får vaske ægte junkfood. Men faktisk smasker sig i en masse grøntsager.

Jeg foretrækker at komme lidt mel eller havregryn i bundene, det er oprindelig ikke meningen med blomkålspizza. Men jeg synes bare de bliver så bløde og slatne helt uden mel. Så jeg vælger altid at komme lidt i, da det bevarer denne her sprøde bund. Du kan lave det til en stor pizza, men på denne måde (med en masse små) bliver kanten sprød omkring hver enkelt pizza.

Mine blomkålspizzaer er toppet med en tomatpuré (ikke en tomatsauce, da bundene er lidt våde i sig selv, og netop bliver lidt slatne, hvis saucen også er for våd). Ellers har jeg lidt ost (her kan du selvfølgelig blot bruge din favoritost). Lidt grønt, kylling og parmaskinke. Hvis du bare vil følge opskriften på bundene her, kan du jo toppe med dine favoritter eller det du har liggende hjemme hos dig.

Her er nok til 9 styks. Håber I kan lide dem

Blomkålspizza

Opskrift til 9 styks

Små mini blomkålspizzaer med en bund der er til at holde, en lækker tomatsauce og et fyld af kylling og parmaskinke.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 min

Ingredienser

Pizzabund

  • 300 g blomkål
  • 1/2 tsk. salt + lidt peber
  • 1 tsk. oregano
  • 1/2 tsk. timian
  • 2 æg
  • 100 g grahamsmel
  • 25 g parmesanost (eller anden ost, evt. cheddar)

Fyld

  • 1 dåse tomatpuré (ca. 1 tsk pr. pizza)
  • parmesanost (ca 1 spsk. pr. pizza)
  • 1 peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 200 g kyllingebryst (inderfilet)
  • 1 pakke parmaskinke
  • 10 cherrytomater
  • 1 spsk. oregano (lidt pr. pizza)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  2. Start med at lave bundene,  ved at komme alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og kør det rundt til en samlet masse. Jeg skar blot blomkålshovedet i buketter, der kunne være i blenderen.
  3. Smør massen ud til 9 små bunde og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter. Imens de bager, kan du forberede fyldet:
  4. Smør tomatpuré på bundene, kom lidt parmesanost på, kom ellers resten af fyldet på i den mængde du ønsker (jeg kom blot kylling på råt – det bages inde i ovnen). Kyllingen skar jeg lidt mindre end fileterne
  5. Giv dem yderligt 10 minutter i ovnen (ind til kyllingen er stegt helt færdigt)

Bedøm denne ret

Blomkålspizza
Blomkålspizza
Andre pizzaopskrifter

Se f.eks. en opskrift på blomkålspizza med jordskokker og pesto her. Jeg har også en opskrift på en ganske almindelig pizza lige her, hvis du ønsker sådan én. Denne er med parmaskinke, ruccola, avocado og pesto

Kommentarer

  1. Små delikate bidder:-)
    Jeg ville nok også komme lidt mel eller havregryn i for at binde dem lidt sammen.
    God dag ønskes.

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret