Gryderet med masser af grønt, cremet sauce og oksekugler

Gryderet
Gryderet
Gryderet
Her er et bud på en rigtig hverdagsret, måske endda en af dem som passer glimrende til kolde og regnfulde dage. Retten er nemlig dejlig varm, og er sådan én man gerne må spise i sofaen med tæppet omkring sig, imens man ser serier. I ved, sådan en ret man bare kan skovle ind med en gaffel. Jeg elsker den slags mad, sådan noget der er lidt snasket (måske cremet er et lidt pænere ord), men jeg er vild med snasket mad, jeg synes det er dejligt ord som beskriver den skønne gryderet virkelig fint. Er du også vild med sådanne gryderetter, kan det være at denne coq au vin er noget for dig, eller denne indiske simremad.
Denne her gryderet er med gulerødder, peberfrugt, broccoli og cherrytomater. Saucen er lavet på tomatpuré, hakket tomat og madlavningsfløde. Krydderierne er paprika, oregano og salt og peber, og kødet er oksekød. Men alt det her kan jo varieres efter smag og ønske. Man kunne jo f.eks. sagtens erstatte oksekuglerne med f.eks. kylling eller skært oksekød. Laks ville absolut også fungere glimrende.
Her er nok til 4 personer. Jeg håber I kan lide det.
 

Gryderet med masser af grønt og oksekugler

 

  • 3 spsk. olie til stegning
  • 3 små gulerødder
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 200 g broccoli
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1/2 liter madlavningsfløde (jeg brugte 18 %) du kan også bruge piskefløde
  • 1,5 spsk. paprika
  • 1 spsk. oregano
  • 1/2 tsk. peber
  • 1 tsk. salt

 
Oksekugler:

  • 250 g hakket oksekød
  • 1/2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

 
Tilbehør:

  • Grove ris
  • Frisk persille

 

  1. Start med at lave oksekuglerne ved at hakke løget og rive hvidløget og blande det i en skål med det hakkede oksekød og salt og peber
  2. Imens sætter du vand over til risene og koger dem efter anvisning
  3. Form nu oksekuglerne og steg dem i lidt olie. Når alle oksekuglerne er stegt, tages de blot af varmen og lægges til side
  4. Klargør nu grøntsagerne til retten og svits dem af i de 3 spsk. olie ind til de er blevet lidt blødere (ca. 10 minutter)
  5. Kom hakket tomat, tomatpuré, madlavningsfløden og krydderierne ved og lad det hele simre i 15 minutters tid
  6. Server sammen med ris og oksekugler og top evt. med den friske persille

Gryderet
Gryderet
Gryderet

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret