Birchermysli med mandelsmør

Birchermysli
Birchermysli

Birchermysli med revet æble og mandelsmør

Jeg har længe pønset lidt på denne her morgenmad, en birchermysli med revet æble og mandelsmør. Så da jeg skulle komme op på en ny opskrift i samarbejde med Naturli´, lå den lidt til højrebenet. Min birchermysli er nemlig en vegansk udgave, da den er lavet på havredrik, og er uden andre mælkeprodukter. Man kunne nu også sagtens bruge en mandelmælk eller kokosmælk også, det er vel lidt en smagssag. En almindelig komælk kan selvfølgelig også sagtens bruges, men de her forskellige drikke fra Naturli har bare en sødme og en cremethed, almindelig mælk ikke har.bircher

müsli
En birchermysli, hvad er det nu for noget? Det er vel egentlig en god blanding mellem havregryn med mælk, en omgang yoghurt med toppings og så en klassisk havregrød. Egentlig 3 helt almindelige og super nemme slags morgenmad, men bare med hver deres “små fejl” hvis du spørger mig. Den første bliver altså bare lidt for kedelig både i smag og konsistens, en skyr er for tør til mig og en grød kan være lidt for klæg, med mindre de er toppet med diverse lækre nødder, bær, kompots og andet sjovt, men hvem har lige tid til alt det i de travle hverdagsmorgener. Denne her kombination er stadig vildt nem og hverdagsagtig, men smager bare skønt og har en virkelig lækker konsistens. Birc

hermüsli 
Man kan jo variere sine toppings og smagen i grøden som man ønsker. Jeg har brugt revet æble, da jeg synes det giver et lille smule syrlig spil samt lidt friskhed. Som toppings har jeg brugt lidt mere æble, en passionsfrugt og lidt kokos. En granola ville også være lækker hertil! Som et lille luksus-touch har jeg bobbet grøden op med en hjemmelavet mandelsmør, denne kan købes færdiglavet, du kan bruge en almindelig peanutbutter eller bare helt undlade det. Dog smager det altså virkelig lækkert, da denne her salte og fede creme er helt perfekt til den ellers ret lette og søde grød.

Mængden ift. mandelsmør giver en portion der rækker til et lille syltetøjsglas, her er nok til 6 portioner af denne morgenmad. Den ville også kunne bruges til desserter, til at smøre på brød eller komme oven på is f.eks.
Her var nok til 3-4 personer.

Opskrift på birchermysli

 

Mandelsmør:

Toppings: 

  • Æble, passionsfrugt og kokoschips

 

Sådan laver du din birchermysli

 

  1. Kom havregryn, chiafrø, revet æble, agavesirup og havremælk i en skål eller bøtte og rør rundt
  2. Stil det i køleskabet i nogle timer, gerne natten over – hvorfor det med fordel kan blandes aftenen inden man ønsker at spise det
  3. Næste dag blandes det op med yoghurt eller skyr, vær obs. på at soya yoghurt er tyndere end skyr, så ønsker du en tykkere konsistens, kunne du evt. presse væsken fra det revet æble og undgå at bruge dette.
  4. Hvis du ønsker at toppe din birchermüsli med mandelsmør, laves denne blot ved at blende det alle ingredienserne hertil.
  5. Top det hele med æblestykker, passionsfrugt og kokos

Birchermysli
Birchermysli
Birchermysli
Måske du også vil synes om denne her chiaskyr med mango og passionsfrugt? Også en lækker kombination, som er fantastisk at starte dagen med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret