Grovboller med masser af kerner

GrovbollerGrovboller som er vendt i en masse kerner og frø. Det der gør de her grovboller anderledes, er at de hæver i en skål med olie. Dejen vendes ud på et bord med kerner, så bollerne får den lækreste sprøde overflade

 

Grovboller med den sprødeste overflade og den blødeste midte

 

De her grovboller er dejlig mættende og fylder godt i maven. Selvom der er brugt en masse kerner og frø, og melet også er delvist groft – er disse boller bløde inden i. Jeg har nemlig ikke kommet kerner og frø inden i selve bollerne, men til gengæld drysset med det inden de bages.

De har en god sprødhed uden på og er seje, luftige og vildt lette inden i. De er nemme og hurtige at lave og på få timer har man en portion klar. Så hvis du får gæster senere på dagen, kan disse sagtens være klar.

Bollerne er vildt bløde og luftige med store lufthuller, udenpå er de sprøde og dækket med en masse kerner og frø. Mine grovboller er kørt på røremaskine, hvilket jeg synes giver det bedste resultatet, men de kan sagtens røres i hånden også. Jeg bager altid en stor portion af de her grovboller og fryser hele baduljen ned. Så har vi boller til de næste mange dage.

Grovboller

Opskrift til 16-18

Grovboller som er dejlig mættende og fylder godt i maven. Selvom der er brugt en masse kerner og frø, og melet også er delvist groft – er disse boller bløde inden i. Jeg har nemlig ikke kommet kerner og frø inden i selve bollerne, men til gengæld drysset med det inden de bages. De har en god sprødhed uden på og er seje og luftige inden i. De er nemme og hurtige at lave og på få timer har man en portion klar

Forberedelsestid

30 min

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 min

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 dl yoghurt
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. honning
  • 400-500 g hvedemel
  • 400 g grahamsmel eller speltmel
  • 1/2 dl olie
  • 2 dl kerner og frø (jeg brugte hvide og sorte sesam, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner)

Sådan gør du

  • Kom gær, vand, yoghurt, salt og honning i en skål eller røremaskine og rør til gæren er opløst
  • Kom hvedemel og grovmelet i skålen og rør igen, nu skal den bare have fuld gas – hvis du rører på maskine så giv dejen 10 minutter på fuld omdrejning (hold godt ved røremaskinen, den kan godt hoppe og danse lidt) hvis du rører i hånden, så skal der bare røres ind til du ikke orker mere.
  • Tag en ny skål og kom olien her i
  • Kom dejen over i denne skål og kom et klæde over skålen
  • Lad dejen hæve her i på køkkenbordet (i skålen) i 1,5 timer
  • Når dejen har hævet, tænder du først ovnen på 225 grader varmluft
  • Hæld kerner og frø ud på et bord, bland det lidt rundt og flad det lidt ud over bordet
  • Kom så dejen ud på de her kerner, vend den forsigtigt rundt her i, så kernerne dækker hele overfladen.
  • Skær så bollerne i stykker (jeg bruger en dejskærer) og flyt dem forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Når ovnen er varm kommes pladen ind i midten af ovnen, bollerne er færdige efter 15-18 minutters tid.

Bedøm denne ret

〈 Dejen til bollerne efter den er rørt sammen, inden den har hævet 〉

boller med kerner

〈 Kom olie over i en ny skål og hæld dejen her over i, lad den hæve 1,5 time her i 〉

〈 Kom dejen ud på et bord med kerner 〉

Dej til grovboller

〈 Skær bollerne ud med en dejskærer 〉

bløde grovboller

〈 Læg dem forsigtigt over på en bageplade med bagepapir, eller et bagestål 〉

grvoboller

〈 Bag bollerne i en meget varm ovn 〉

grovboller

Madpakkeidéer

Grovboller er helt perfekte til madpakken eller som en god start på dagen. Men en skive ost og marmelade på en kop kaffe i hånden – er dagen efter mit hovede startet helt perfekt. Det kunne også være du kunne lave en form for spread og komme i den. Jeg har f.eks. en opskrift på lakserilette her eller en hønsesalat lige her. Hvis du pakker den i en bøtte for sig og samler din sandwich på jobbet, evt. sammen med lidt salatblade, agurk og tomat. Så har du da den perfekte madpakke

Andre lignende opskrifter

Mangler du flere brødopskrifter? Jeg har f.eks. en opskrift grove gulerodsboller her. Det kunne også være du hellere vil kaste dig ud i projekt glutenfri bagværk – så har jeg et par opskrifter her: glutenfrie spinatboller eller rødbedeboller lige her.

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her

Kommentarer

  1. Mega gode boller 😊 Mange tak for opskriften! 🙏 Dog ville mine kerner ikke blive siddende ovenpå de færdige boller, men raslede af så snart man tog en bolle. Nogen gode råd?
    Kh Rita

    1. Hej Rita. Jeg forsøger at vende dejen godt rundt i kernerne ved at lægge dejen oven på kernerne. Frem for at drysse kernerne oven på dejen (hvis det giver mening). På den måde kommer der noget tyngde oven på kernerne, så de måske bedre hænger ved. Håber det virker 🙂 Kh. Julie
      Ellers kan du også undlade kernerne fra en start, så bollerne blot skæres ud og kommes på en bageplade. Så pensles de med æg og så drysses kernerne. Nogle gange kan det også virke til at de sidder bedre fast 🙂

  2. Hej Julie,
    Jeg har bagt disse skønne boller før! Nu er status den, at varmluft ikke længere virker i vores ovn. Ved du, om de sagtens kan bages med over/under varme og om det ændrer på grader eller tid?
    Tak for gode opskrifter!
    Vh. Line

  3. Hej
    Er der en grund til at olien og dejen skal op i en anden skål? Er helt i tvivl om det skal røres sammen med olien eller bare ligge i? Sorry er ikke så erfaren i at bage 🙂

    1. Det er så fint. Der skal ikke olie ned i dejen. Men når dejen er hævet færdig kommes den over i en ny skål, hvor i der er olie. På den måde vendes dejen rundt i olien, så den er dækket med det. Det giver en virkelig sprød ydre på bollen 🙂

    1. Hej Camilla.
      Jeg plejer at riste mine dagen efter. De kan sagtens spises efter, men de er dog bedst den dag de bliver bagt. Ofte fryser jeg dem ned og tager en op og kommer på risteren, når jeg vil have den 🙂

  4. Bollerne ser lækre ud – og har umiddelbart alt i skabene til at give mig i kast med dem, dog undtagen yoghurt. Kan man bruge fx skyr eller mælk i stedet?
    Venlig hilsen Line

    1. Hej Line. Det kan du sagtens. Du kan også undlade mælkeproduktet og blot buge vand i stedet. Gør jeg også selv tit 🙂

    1. Ja det kan de sagtens. Så skal der bare lige en tand mindre gær i og så koldt vand i stedet. Jeg ville nok bruge gær svarende til en mandel ish i størrelsen 😉

  5. Holda op nogle nemme boller at lave! Men Holda helt op hvor smager de bare enormt godt! Dejlig sprød skorpe og lækre bløde indeni! 👏🏻 Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver dem! Så tak for en god opskrift 😍

  6. De smager virkelig godt! Lækre sprøde og luftige 😊
    Tusind tak for en god og meget nem opskrift. De vil helt sikkert blive lavet mange gange fremover 🙌🏻

Vis alle kommentarer (22)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret