Frisk og cremet pastaret med kylling, grøntsager og ristede pinjekerner

DSC07319
Skærmbillede 2017-04-11 kl. 21.32.25
Her kommer næste opskrift i rækken af alle de kyllinge-opskrifter, jeg har udviklet i samarbejde med De 5 Gaarde. Denne gang er kyllingen i selskab med den skønneste pastaret med en masse grønt, en lime-parmesansauce, ristede pinjekerner og sprødt bacon på toppen.
Retten er super nem at lave, den giver en stor portion, som uden pastaen sagtens kan fryses. Så er der nemme rester til en anden god gang, hvor man blot kan koge lidt nyt pasta og evt. riste en ny omgang pinjekerner og bacon, så det er godt sprødt. Her er nok til 6-8 personer.
 

Pastaret med kylling

 

  • bacon og pinjekerner til toppen
  • 1 peberfrugt (jeg brugte en gul)
  • 2 forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 150 g grønne bønner (dem fra frost)
  • 150 spinat
  • 100 g sukkerærter
  • 800 g kyllingebryst
  • 50 g parmesanost
  • saft fra 1 lime
  • 1-2 spsk soya
  • 400 ml fløde
  • friskhøvlet sort peber
  • en pakke frisk pasta

 

  1. Start med at riste bacon og pinjekerner af på en tør wok, til det bliver sprødt. Tag det fra igen og læg det til side imens du steger resten.
  2. Skær peberfrugten ud i tern, hak forårsløg, pres hvidløg, rengør spinaten og hak sukkerærterne i mindre stykker
  3. Skær (eller klip, gør jeg oftest) kyllingen i mindre tern
  4. Kom grøntsagerne og kyllingen i wokken, som jo er godt fedtet ind i baconfedtet, – lad det hele simre i wokken til kyllingen tager farve.
  5. Riv parmesanosten og kom det ned til grøntsagerne og kyllingen
  6. Pres limesaft ud over og kom soya ved
  7. Skru lidt ned for varmen og kom fløden ved
  8. Imens kan du koge din friske pasta.
  9. Lad det hele simre i 5-7 minutters tid og drys med friskkværnet peber
  10. Server med den friske pasta og drys med de ristede pinjerkerner og bacon

 
DSC07337
DSC07341
velbekomme

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret