Bananbrød uden dadler

DSC06978
DSC06963
Bananbrødet her er resultatet af alt for mange overmodne bananer, som var lige ved at ramme skralderen. Men jeg er ikke meget for at smide mad ud, så jeg besluttede at bage noget med dem i stedet. Da jeg ikke orkede at tage ud for at handle, ville jeg gerne bage noget simpelt, noget med få basisingredienser som de fleste altid har liggende. Så f.eks. ville jeg gerne undgå at komme dadler i mit brød. Her er resultatet så, et sødt og svampet bananbrød med store stykker chokolade.
Det smager så lækkert med et tykt lag smør eller måske med lidt peanutbutter. Opskriften rækker til et helt brød, og den kommer her.
 

Bananbrød uden dadler

 

  • 100 g mandler
  • 100 g havregryn
  • 100 g grahamsmel
  • 4 æg
  • 4 modne bananer
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. honning
  • 100 g mørk chokolade

 

  1. Kom mandler, havregryn og grahamsmel i en blender og kør til det er mel
  2. Kom så æg, bananer, bagepulver, salt og honning ved og kør rundt igen
  3. Hak den mørke chokolade groft og kom ved
  4. Kom dejen i en rugbrødsform (jeg brugte en slip-let, så jeg ikke behøvede at smøre formen)
  5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. Tag så brødet ud af formen og giv det yderligt 10 minutters tid. Test evt. ved at stikke en gaffel i brødet, når der ikke hænger dej fast er det færdigt.

 
Du kan evt. toppe dit varme bananbrød med chokolade, hvis du har lyst :o)
Jeg har også en anden opskrift på et bananbrød her, hvis du vil se en anden version.
DSC06971
DSC06975
velb

Kommentarer

  1. Hvis man putter dem i muffinsforme, hvor lang tid vil du så mene de skal have i ovnen? 🙂
    Ps. tak for en fantastisk inspirerende blog!

    1. Selv tak for din søde kommentar 😀 Åh det er et godt spørgsmål, jeg vil nok gætte på en lille halv time så 🙂 Måske tjekke til dem efter 20-25 minutter.

  2. Nøj hvor ser det bare super lækkert ud! Ved du om man kan erstatte melen med en glutenfri mel som fuldkornsrismel eller lignende?

    1. Hej Anja 🙂 Mange tak. Det tror jeg godt du kan, har dog ikke lige prøvet det 😉 – men tænker sagtens det kan bruges.

  3. Hej Julie, mums bananbrødet ser lækkert ud….. tror mine brune bananer skal forvandles til denne “sundere” kage ? Tak for en flot og brugbar blog ?

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret