15 hurtige om undertegnede

S&J_MARKED-8349
Det er ved at være lidt tid siden jeg har skrevet et mere personligt indlæg. Jeg elsker selv at læse de personlige indlæg ved andre bloggere, og det er egentlig ikke fordi jeg er specielt genert, eller har det bedst med at holde de private informationer for mig selv, jeg tror bare der er noget i mig som tænker “ej de gider sgu nok ikke læse noget om mig” Men en af pigerne som jeg kører personlig træning med efterlyste noget mere privat sludder på min blog, så okay da – det får I her.
Det handler jo næsten altid om mad herinde, men okay – det er nu også en ret stor del af mig. Men ud over at jeg eeeelsker mad, så får I her 15 hurtige facts, hvis man vil høre lidt mere om personen bag skærmen 🙂
 

  1. Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, det driver mig langt hen af vejen, jeg synes det giver så meget motivation, hvis man rent faktisk skal kæmpe for noget.
  2. Jeg er giga sjusket! Jeg har på ingen måde styr på mine nøgler og mine forskellige kort. Pt. er både mit kørekort, sygesikring, og Noahs sygesikring (ikke sig det til Mads) væk. Det var ellers mit nytårsfortsæt at få styr på den slags, og jeg købte da også en nøglering og en kortholder, at begge ting så stadig ligger med skilt på er en anden snak. Indholdet i alle mine skabe er ved at angribe mig, når jeg åbner for dem. Jeg opdager næsten altid en plet på mit (og Noahs) tøj, efter vi er kommet ud af døren. Jeg orker ikke at tømme postkassen, så det er med vold den lukkes igen, jeg fjerner ikke pladerne i min ovn hver gang den bliver brugt, jeg har lidt for ofte fedtet hår og ingen make up på. Jeg springer over hvor gærdet er lavest med næsten alt jeg laver (hold da op, det lyder endnu værre her end inde i mit hovede).
  3. Det eneste sted hvor jeg ikke springer over hvor gærdet er lavest, må være med min træning, jeg snyder aldrig her. Jeg gør det så hårdt for mig selv som jeg overhovedet kan, nok også apropos punkt 1
  4. Selvom jeg er mega sjusket, er jeg på samme tid også mega struktureret med mange andre ting. Jeg elsker at alt står i skemaer og lister, jeg elsker generelt lister! Jo mere jeg kan få væk fra tankerne og ned på papir, jo bedre.
  5. Min kalender er proppet med aftaler, jeg elsker at have travlt, og jeg elsker at være social
  6. Jeg spiser alt for meget brød, 4-5 boller på en dag er slet ikke unormalt, og jeg sparer heller ikke på pålægget, masser af smør, pålægchokolade og ost – det skulle nødigt blive for tørt
  7. For at blive i kategorien bruger jeg smør under nutella og sødmælk i kaffen (det er vist ret heldigt jeg træner så meget)
  8. Èn ting jeg altid kommer til at tude over, er når folk er stolte af hinanden – det er åbenbart noget mit hjerte ikke kan bære. I ved når faren græder i X factor og når søskende (små børn især) er oppe at køre over hvor seje deres storebrødre er og den slags.
  9. Jeg elsker musik som Teitur, Asgeir Trausti og den slags som er et sprog man ikke fatter. Så behøver jeg ikke tænke for meget over en tekst, jeg lytter bare og slapper af.
  10. Jeg kommer aldrig for sent, jeg er vokset op med en familie som altid kommer for sent og hader det selv. Må hellere lige tilføje “halvdelen af familien”, for at skåne dem som faktisk altid kommer til tiden ;o)
  11. Jeg har ikke været fuld i 4 år snart, kæft det lyder kedeligt – men jeg hader alligevel tømmermænd SÅ meget. #mommylife
  12. Jeg kysser Noah hele tiden og snuser til ham konstant, jeg kan slet ikke lade ham være, jeg tror jeg er besat af ham
  13. Jeg er vanvittig uvidende om politik
  14. Og jeg er elendig til engelsk (og andre sprog)
  15. Jeg har været sammen med min kæreste i 8 år, han er ekstrem omsorgsfuld, sætter altid sig selv til side, han er rolig og kærlig, og den bedste jeg kunne ønske mig.

 
Er der nogle af punkterne I kan genkende? 😉
Skærmbillede 2017-01-11 kl. 08.12.45
Psst.. Billederne er taget af vores mega dygtige fotograf til kogebogen Winnie Methmann

Kommentarer

  1. Neeeej hvor sjovt læsning. Jeg er meget ens med dig. Og dejligt du siger det højt “jeg er sjusket og er dårlig til engelsk og andre sprog”. Hahaha noget jeg virkelig os bare burde indrømme overfor andre. I stedet for at påstå jeg godt kan hvis jeg tager mig sammen? Elsker i øvrigt dine opskrifter

    1. Haha mange tak for din kommentar 😉 Ja vi kan vel lige så godt indrømme det :p Jeg gad virkelig godt blive bedre, men det er vel også et spørgsmål om at øve det/ bruge det (hvilket jeg meget sjældent gør) 😉

  2. Hej Julie
    Jeg er faktisk stik modsat dig på rigtig mange punkter – og det er bestemt ikke fordi det er “bedre”, f.eks. kan jeg godt finde på at snyde lidt med træningen 😉 UPS!
    Nå, men det jeg egentlig ville sige var tusind tak for en rigtig god blog med super lækre opskrifter. Min kæreste og jeg bruger din blog min. 1 gang ugentligt for inspiration til aftensmaden, og vi bliver aldrig skuffede 🙂

    1. Hej Sofie.
      Tak for din kommentar 😀
      Haha, hvor sjovt. Nej det er nok også godt vi alle er lidt forskellige 😉
      Mange mange tak for dine søde ord. Ihh det gør mig simpelthen så glad.
      Kh. Julie

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret