Cheesecake på mandelbund, med lime og hindbær

DSC01402
Denne cheesecake lavede jeg i sidste weekend sammen med min lillesøster, da vi tilbragte hele lørdag sammen med familien hos vores mormor. Det var så hyggeligt, jeg elsker at tilbringe til med min familie, især efter vi har fået Noah. Min søsters yndlingskage er cheesecake, så det tog ikke specielt lang tid at finde ud af hvilken kage der skulle bages.
Kagen her er lavet på en mandel-dadel-kiksebund. Cremen er frisk af lime og lavet på skyr, og så er kagen pyntet med friske hindbær. Alt i alt en skøn kombination af nødet sødt, noget syrligt, noget blødt og noget sprødt.
 

Cheesecake med lime og hindbær

 
Bunden:

  • 100 g mandler
  • 100 g bløde dadler (dem man finder i en papæske i grøntafdelingen)
  • 100 g digestive kiks (jeg brugte nogle grove kiks)

 
Chokolag:

  • 100 g mørk chokolade

 
Creme:

  • 100 g. flødeost natural
  • 3 dl skyr
  • skallen fra 1 lime + 1 spsk af saften
  • 2 spsk agavesirup
  • 2 blade husblas
  • 1/2 tsk vaniljepulver

 
Toppen: 

  • friske hindbær

 

Fremgangsmåde

 

  1. Fjern stenene fra dadlerne og mos dem med en gaffel i en skål
  2. Kom kiks og mandler i en minihakker, kør rundt til det er mel
  3. Brug hænderne til at presse dadler og melet sammen og pres det ud i en springform
  4. Bag den ved 200 grader i 10 minutter
  5. Tag bunden ud af ovnen og læg chokoladen på bunden, så den smelter – smør det ud, så hele bunden er dækket
  6. Lav cremen ved at komme husblas i en skål med koldt vand, lad det ligge 10 minutter til bladene er helt bløde. Pres alt væsken fra den bløde husblas og smelt det i en mikroovn eller kom det i en skål vandbad, så den smelter.
  7. Lad det køle lidt af, imens du i en skål blander skyr, flødeost, limeskal og saft, agavesirup og vanilje
  8. Tag lidt af cremen og kom den over til den smeltede husblas, rør rundt og kom det tilbage til resten af cremen (et lille trick min mormor har lært mig, så undgår du klumper)
  9. Kom cremen på den afkølede bund og stil den i køleskabet i nogle timer (3-4 timer kunne gøre det ved os)
  10. Top kagen med friske hindbær

DSC01417DSC01408
DSC01405
velb

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret