Hindbær smoothiebowl

DSC01151
smoo
Her er en opskrift på en simpel og yderst børnevenlig smoothiebowl. Min søn spiste i hvert fald med stor glæde en ordentlig portion, at det kun var halvdelen der reelt havnede inde i munden på ham er måske en anden sag, men han var i hvert fald vild med den. Denne smoothiebowl indeholder ikke noget specielt helse-hurlumhej, men hvis du gerne vil gøre din smoothie en anelse sundere, kan du jo tilføje chiafrø, hampefrø, bipollen, mandler, gode olier som f.eks. mandelolie, hørfrøolie, eller valnøddeolie. Ellers kan du erstatte bananen af mere avocado, men så forsvinder den søde smag også. Et andet sidste tip, er at tilsætte citronskal og saft, hvis du elsker den friske smag.
Jeg toppede min bowl med en granola og lidt friske bær. Igen er det bare med at være kreativ her, – jeg har også et par opskrifter på lækre hjemmelavede granolaer her eller her. Mængden af smoothie-opskriften svarer til to skåle, som på billederne.

Hindbær smoothiebowl

 

  • 1 banan
  • 1 avocado
  • 120 g frosne bær (jeg brugte hindbær)
  • 1 dl mælk (evt. mandelmælk eller vanilje-soya mælk for smagens skyld)
  • 4 store spsk skyr

 

  1. Kom det hele i en blender og kør til det har en cremet masse
  2. Kom det i en skål og top med granola og friske bær

Psst.. for en sikkerhedsskyld, må jeg hellere lige sige det her med at de frosne bær skal have et opkog inden brug (pga. risiko for virus). Enten skal du koge dine bær, inden de kommer i fryseren – så du har iskolde bær til din smoothie. Ellers skal du i stedet fryse bananerne ned (uden skæld) inden brug. Så pyt med at dine bær er varme, når din banan nu er frossen.

DSC01154
velb

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret