Gourmet hotdogs

gourmet hotdogs

Gourmet hotdog med hjemmelavet ketchup, demo, syltede rødløg, hjemmebagte brød og det hele

 
Gourmet hotdogs med alt hjemmelavet kan lyde en anelse tidskrævende og besværligt, men jeg synes faktisk det er et vildt hyggeligt projekt. De forskellige ting man får lavet sig kan jo gemmes de efterfølgende dage og spises sammen med andre ting. F.eks. kan ketchuppen fungere som en tomatsauce sammen med pasta og kødboller dagen efter. Remoladen er glimrende på fiskefrikadeller og en rugbrødsmad. De syltede rødløg er gode sammen med alt muligt, f.eks. i salater. Brødene kan jo blot være bollerne til næste dags morgenmad. Så det er bare med at komme i gang i køkkenet. Og hvis du vil slække lidt, kan du jo købe bare nogle af tingene.
Jeg postede for et stykke tid siden en opskrift på en hjemmelavet tomatketchup med æble og nelliker. I indlægget nævnte jeg at Mads og jeg længe har haft planer om at lave os et par lækre gourmet hotdogs med hjemmebagte brød, en lækker ketchup, remo, syltede rødløg og gode kvalitetspølser. Simpelthen med det hele, alt det lækre. Nu har vi endelig fået dem lavet og resultatet blev hammer godt. Så skal I forkæle jer selv lidt i weekenden, kunne det være med sådan en omgang snasket lørdagsmad.
Her får du opskriften på brød, som giver 8-10 styks samt på de syltede rødløg (som giver et glas fuld). Remouladen kan du lave som denne karrysalat, måske blot lidt finere-hakket. Ketchuppen finder du her. God fornøjelse med dine hjemmelavede gourmet hotdogs :o)
 

Hjemmelavede gourmet hotdogs, brød:

 

  • 1 dl mælk
  • 2 dl lunken vand
  • 30 g. gær
  • 60 g blødt smør
  • 1 lille spsk. salt og 1/3 af en tsk. peber
  • 1 knsp. kardemomme
  • 1/2 spsk. sukker
  • 2 æg (1 til dejen og 1 til pensling)
  • 250-300 g grahamsmel
  • 300 g hvedemel

 

  1. Bland mælk og vand i en skål
  2. Opløs gær, smør, salt, peber, kardemomme og sukker her i
  3. Rør ægget ud
  4. Kom melet i lidt af gangen og rør godt rundt i så lang tid du orker (jo længere tid, jo bedre). Dejen må gerne være lidt klistret i det. Jeg bruger en røremaskine, men du kan også røre i hånden.
  5. Stil dejen til hævning på køkkenbordet med et klæde over, i en times tid eller to.
  6. Form pølsebrød ud af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  7. Pensl med et sammenpisket æg og bag ved 220 grader i 15-20 minutter

 

gourmet hotdogs

Syltede rødløg

 

  • 1 dl vand
  • 1 dl eddike
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1/2 dl agavesirup
  • 2 små rødløg

 

  1. Kom vand, eddike, salt, peber og sirup i en gryde
  2. Skær rødløg i tynde skiver og kom dem i gryden
  3. Skru op for varmen, så det hurtigt kommer op og koge – skru derefter ned igen og hæld det hele på et syltetøjsglas.
  4. Kom låg på, stil på køl (når det er stuetemperatur) og lad det stå og trække i nogle timer inden det spises

 
Du kan også lave hjemmesyltede agurker her til, hvis du synes. Følg blot opskriften på lagen fra rødløgene ovenfor, og kom det i et syltetøjsglas. Her behøver du ikke koge noget op.
gourmet hotdogs

Pølser, avocado og friske krydderurter

 

  • Gode kvalitetspølser, som lige ristes af på en pande (eller en grill) til de er godt sprøde.
  • Avocado, hvis du ønsker et par skiver på toppen
  • basilikumsblade eller andre friske krydderurter til toppen

 

  1. Skær brødene op
  2. Kom en klat hjemmelavet ketchup i og en klat hjemmelavet remou /karrysalat i. Kom en ristet god kvalitetspølse, en håndfuld syltede rødløg og evt. et par skiver avocado på toppen.

gourmet hotdogs
Følg meget gerne med på min instagram for mere hverdagsmad og nemme opskrifter. velb

Kommentarer

    1. Hej Christina 🙂 Jeg fik 6 brød ud af den.. De var lidt tykke, måske du kan få dejen til at række til en 7-8 stykker 😉

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret