Bananvafler med kardemomme, søde og lidt salte vafler

Bananvafler
Bananvafler

Bananvafler

Jaii, lørdag! Det betyder god tid til hygge hjemme hos os. Vi står op kl 6.30-7 alle dage, også på en lørdag. Noah har åbenbart ikke lyst til at sove længe i weekenden. Men okay, så kommer man da op og får noget ud af dagen ;o) Jeg underviser altid kl 11 i YO om lørdagen, så i virkeligheden passer det jo helt perfekt at stå tidligt op. Lørdag morgen spiser vi morgenmad sammen alle tre, en morgen jeg virkelig elsker. Bananvafler 
Menuen står som regel på hjemmebagte boller, blødkogte æg og skøn varme kaffe. Men engang i mellem kan det ske, der bliver lavet lidt ekstra. Som f.eks. disse vafler. De er nemlig super nemme at lave og så smager de bare så lækkert. De er også super børnevenlige, da de er bløde og søde, men ganske sunde. Børnene kan selv holde ved dem og er det da ganske praktisk at de ikke drysser og smuldrer ud over det hele. Hjemme hos os er vafler i hvert fald et hit, også hos den mindste mand i huset
Hvis der skal lidt variation til, kunne kanel, nelliker, hvidt peber osv. også være godt her i. Eller måske en version med citronskal ville være godt. Det må jeg prøve næste gang.
Her er til 5 store vafler. Bananvafler 

Bananvafler med kardemomme

 

  • 3 æg
  • 1 banan (gerne en moden en)
  • 1 spsk. agavesirup / honning
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 dl mel eller havregryn
  • 2 store spsk. skyr

 

  1. Kom alle ingredienser i en blender eller minihakker og giv det hele en tur.
  2. Steg vaflerne i et vaffeljern i lidt olie eller smør. Jeg brugte kokosolie
  3. Vi spiste disse vafler med lidt skyr på toppen, en peanutbuttersauce (peanutbutter og vand rørt sammen), toppet med friske bær og vindruer (min kæreste foretrækker den klassiske med flormelis og marmelade ;o))

Bananvafler
Bananvafler
Måske også noget for dig 
Jeg har et par andre opskrifter på vafler også, hvis du er lidt vild med dem. F.eks. disse chokoladevafler lavet uden mel, sukker og mælkeprodukter (rigtig gode til allergikere). Måske du har lyst til at kaste dig ud i aftensmads-vaflen, så har jeg en spinatvariant lige her.

Kommentarer

  1. Hej Julie!
    Tror du det ville “puffe” vaflerne en smule mere op ved at putte en halv teske natron i blandingen af melen?? 🙂

    1. Jeg tror sagtens du kan lave dejen aftenen inden ja 🙂 Og jo, det lyder som en god idé med natron. Jeg synes nemlig det er lidt en skam at de er kæmpe puffede idet de ligger i jernet, men så snart man tager dem ud falder de sammen :/ Så sig endelig til, hvis din løsning virker 😉 Kh. Julie

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret