Tundeller

tundeller

Tundeller med frisk dild og godt med lime

Tundeller er ud over at være vildt velsmagende, også super sunde, da de kun indeholder fisk, æg, grønt og HUSK loppefrøskaller. Så du kan roligt guffe en ordentlig omgang her..
Det kom virkelig belejligt, at jeg blev spurgt om jeg ville lave en opskrift for John West tun, da jeg netop har gået at tænkt at jeg ville lave tundeller meget snart. Jeg lavede nogle engang og husker dem som vildt gode, men har af en eller anden mærkelig grund ikke lavet dem siden. Sikke en skam, for ihh hvor blev de her tundeller gode.
Jeg lavede dem igår til frokost og de blev intet mindre end virkelig vellykket. De smagte super skønt, især med lidt friskpresset lime over. Jeg spiste dem sammen med en stor omgang salat, men jeg forestiller mig at de ville være glimrende i f.eks. pitabrød evt. sammen med denne haydari
Det tog mig omkring 5 minutter at smække “farsen” sammen og efterfølgende stege dem, så de må siges at være meget nemme at lave også. En sidste bonusting ved de her tundeller er, at de er meget billige at lave. Dåsetun koster ikke alverdens og hvis du ikke lige har loppefrøskaller liggende, kan du bruge havregryn. Dog trækker loppefrøskallerne rigtig meget væske, hvilket gør dem nemmere sammenhængende end havregryn kan gøre.
Opskriften rækker til 18 små tundeller / ca. 3 personer. God fornøjelse..

Tundeller

 

  • 1 dåse tun (jeg brugte en i olie)
  • 2 æg
  • 1 spsk frisk dild
  • 2 spsk HUSK loppefrøskaller
  • 1 porre
  • salt og peber
  • lime til at presse ud over dellerne efterfølgende

 

  1. Kom tun, æg, loppefrøskaller og salt og peber i en skål
  2. Klip lidt frisk dild ned i skålen og hak din porre fint, og kom ved
  3. Bland det hele rundt og kom olie på en pande
  4. Form små kugler med en teske og steg dem ved middelvarme

tundeller
tundeller
tundeller
velb

Kommentarer

  1. Hej Julie.
    Har du et forslag til en erstatning, hvis man ikke lige vil købe en hel potte dild, blot for at bruge én spsk. til disse deller`:-)

  2. De ser super gode ud! Når du putter tunen skålen, dræner du dem så for olie/vand først, eller er det bare i med det hele? Tak for virkelig god inspiration i køkkenet:)

Vis alle kommentarer (11)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret