Squashpasta i avocadopesto

squashpasta
Er det ikke lige som om at du har set dette indlæg før? Jo og nej. Jeg er kikset. Faktisk ret meget! Jeg kom nemlig til at udgive indlægget før det overhovedet var klar. Flot Julie! Og det værste af det hele er, at jeg har gjort det en håndfuld gange efterhånden. Det er slet ikke professionelt, det er faktisk ret amatøragtigt. Jeg ved det. Nå, men nu når jeg har slået mig selv oven i hovedet med det, vil jeg til gengæld rose mig selv for noget andet. Nemlig salaten her! For denne squashpasta i pesto blev særdeles vellykket.
Squashpasta minder en lille smule om pasta-pesto, men langt sundere. Egentlig også langt mere velsmagende, hvis man spørger mig. Retten her har stadig smagen og fedmen fra pestoen, som oven i købet er meget cremet pga. avocadoen. Squashpasta er bare mere friskt. Cherry tomaterne og de ristede pinjekerner er lige med til at runde salaten helt perfekt af.
Salaten svarer til ca. 2 personer, hvis det spises som hovedret, evt. med lidt fisk eller kød til. Jeg foreslår denne laks eller disse kyllingespyd

 Squashpasta 

 

  • 1 squash
  • en håndfuld cherry tomater
  • 1 peberfrugt
  • 1 forårsløg
  • en håndfuld pinjekerner

 

  1. Lav “pasta” ud af en squash ved at bruge et jern der kan den slags (det er til at få i nærmest alle isenkrammere og også ofte supermarkeder) Hvis du ikke ejer sådan en, eller gider skaffe dig en – kan man altså godt bruge en kartoffelskræller. Det giver en helt anden form for pasta, men jeg gjorde det inden jeg købte min :o)
  2. Hak peberfrugt, tomater og forårsløg
  3. Rist pinjekernerne på en tør pande

Pesto:

  • 1 potte basilikum
  • 1/4 citron
  • 1/2 dl olie
  • 2 spsk mandler
  • 2 spsk parmesanost
  • salt og peber
  • 1 avocado

 

  1. Kom ovenstående i en blender og kør til en cremet masse
  2. Bland squash strimlerne i pestoen og top med tomat, peberfrugt og forårsløg samt de ristede pinjekerner

squashpasta
squashpasta
squashpasta
velb

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret