Ovnbagte falafler

falafler
Uhm, falafler. Jeg er tosset med dem! Hvis jeg skulle være vegetar, ville jeg leve af falafler. For mig minder det nemlig lidt om kød, i den forstand at det svarer til der, hvor der skulle være kød. En omgang salat, en dip og evt. lidt brød eller pandekager – så er måltidet altså lige i skabet. Jeg elsker både den krydrede smag samt den bløde konsistens falafler har. Hvis du ikke spiser kød, har jeg også et andet alternativ hertil, som er lige så gode som falafler, nemlig de her spinat veggeideller.
De her falafler er ovnbagte – så der er slet ikke brugt samme mængde olie som normalt. Jeg er dog virkelig vild med at de sejler lidt i olie, og havde også min frygt for tørre falafler, når de nu var bagt i ovnen. Men de blev slet ikke tørre, de blev virkelig lækre.
Jeg lavede dem sammen med Stinna, hvor de kom i naanbrød med tzatziki og grønt. Generelt bare en virkelig vellykket måltid, som nok skal komme her på snart ift. brød og tzatziki.
Der blev til 27 små falafler af opskriften her. Hvilket nok passer til 5-6 personer.

Ovnbagte falafler

 

  • 1 dåse kikærter
  • 3 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 1 løg
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk karry
  • 1 håndfuld persille
  • 1/2 frisk chili
  • 1,5 dl havregryn
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

 

  1. Tag vandet fra kikærterne og hæld dem i en blender sammen med resterende ingredienser
  2. Form en masse små falafler med en teske og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  3. Bag dem i ovnen ved 200 grader i små 20 minutter

falafler
falafler
falafler
velb

Kommentarer

      1. Også selvom det er en dåse kikærte? Hvis ja, er det så bare at hælde noget kogende vand ud over eller hvad? 🙂

        1. Jeg plejer bare at komme de rå kikærter i når jeg laver falafler 🙂 Uden at gøre noget ved dem.

Vis alle kommentarer (11)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret