Hummus

hummusHummus, her er min yndlings udgave af kikærtedippen – når den skal laves på lydhastighed. Jeg er helt med på at en “rigtig” hummus skal laves på tørrede kikærter man har lagt i blød natten over og kogt møre og sådanne kan man også sagtens bruges til denne hummus. Men den kan dog også sagtens laves på kikærter på dåse. Så er ens hummus klar lige når man ønsker det.

 

Hummus

 

Det er gået op for mig at bloggen ikke ejer en opskrift på en hummus. Big mistake! Da det er en af de ting jeg spiser aller mest. Jeg er tosset med det og i min optik er den perfekte hummus dejlig krydret og cremet og så er det egentlig ganske lækkert med lidt større stykker kikærter i den.

Man kan jo sagtens købe tørrede kikærter og udbløde dem selv. Jeg har valgt at bruge kikærter på dåse, blot fordi det er lidt nemmere og meget hurtigere. På den måde kan man få sig en humus på blot 5 minutter. Denne her kikærtedip er helt perfekt til grøntsagsstave, chips eller knækbrød når der skal snack´es. Men også som dips til pandekager med fyld, til hjemmelavede burgere eller til pitabrød. Det kunne også være ideelt på buffet-bordet, sammen med en masse salater og brød også.

Opskriften svarer til 2-4 personer, alt afhængig af om vi snakker en lille snack blandt mange andre, eller som hoved-tilbehøret. Håber I kan bruge opskriften.

Hummus

Opskrift til 2-4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1/2 dl. olie (jeg bruger en smagsneutral olivenolie - undgå at bruge rapsolie)
  • 1 spsk. tahin (kan undlades)
  • 1/2 tsk. salt og lidt peber
  • evt. et lille drys chili eller cayennepeber
  • evt. lidt ekstra vand, hvis blenderen ikke vil tage det
  • olie, kikærter, paprika, persille og rød skovsyre som pynt

Sådan gør du

  1. Dræn kikærterne og kom dem i en minihakker eller food processor sammen med resterende ingredienser. Blend til det er cremet.
  2. Tilsæt evt. lidt vand, hvis maskinen ikke vil køre det rundt.
  3. Smag til med de forskellige krydderier og citron, og tilsæt evt. mere hvis du synes
  4.  Du kan evt. lade nogle af kikærterne være i større stykker, ved at komme dem i til sidst eller hælde lidt hele kikærter over din hummus.
  5. Hæld din hummus over I en skål, kom lidt ekstra olie over og drys med paprika, ekstra kikærter, evt. lidt persille og rød skovsyge. Det synes jeg gør den ret så indbydende

Bedøm denne ret

hummushummushummus
Se også opskriften på en udgave med avocado og edamamebønner eller hvad med denne opskrift på burgere med rødbedehummus og chilimayo

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

  1. Det ser virkelig lækkert ud! Hvad bruger du humusen med? Synes nemlig hurtigt, at det kan blive for fedt/kvalmt i relevant store mængder 🙂
    marieschleidt.bloggersdelight.dk

    1. Den er meget god i en sandwich f.eks. eller i madpandekager, i en pita osv.. Ellers den klassiske med grønsagsstænger. Det er også en god dip til salat og f.eks. fiskedeller, kyllingedeller osv. Jeg bruger den tit som en del af en lille tapas 😀

Vis alle kommentarer (10)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret