Gullashsuppe – med masser af smag

GullashsuppeGullashsuppe som indeholder en hulens masse grøntsager, fylde, bid og smag. Det her er altså en suppe der mætter og tilfredsstiller. Med det mener jeg en der både smager lækkert og som byder på noget at tygge på

 

Gullashsuppe med masser af smag og fylde

 

Gullashsuppe er en klassiker med masser af smag og bid. Lige præcis denne type suppe lever op til alle mine krav når vi snakker den perfekte suppe. Man kan jo også lave de her blendede supper, de er ikke lige mig. Jeg mangler noget at tykke på, og det er der her. En lækker klar krydret suppe med masser af gode sager i – både kartofler og andre grove grøntsager samt dejligt mørt kød. Den er ganske nem at lave, da den står og passer sig selv meget af tiden.

Første gang jeg selv kastede mig ud i denne gullashsuppe, havde jeg faktisk ganske lave forventninger, da jeg ikke sådan lige husker at den vilde gourmetoplevelse forbundet med den. Til gengæld forbinder jeg den med hygge og netop ferie. Men jeg må sige, jeg tog lidt fejl af smagsoplevelsen. En gullashsuppe smager jo hamrende skønt, og jeg har siden lavet retten rigtig mange gange.

Man kan spise den uden noget tilbehør, eller med ris eller brød. Der er masser af mættende indhold i suppen, så som kartofler – hvorfor jeg ikke synes den behøver et tilbehør. Men en god klat creme fraiche har vel aldrig skadet sådan en suppe her.

Lav meget gerne en stor portion gullashsuppe som fryses ned. Den er absolut god når den varmes op igen.

Gullashsuppe

Opskrift til 6-8 personer

En opskrift på en lækker fyldig og mættende gullashsuppe, som smager af en helt masser og som varmer dejligt.

Forberedelsestid

15 min

Tilberedelsestid

30 min

Samlet tid

45 min

Ingredienser

  • 700 g skært oksekød
  • 2-3 spsk. olie
  • 5 gulerødder
  • 2 løg
  • 6 små kartofler
  • 4 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 2 dåser hakket tomat
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 3 spsk. paprika
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 liter bouillonvand (2 terninger)
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • evt. 1 tsk. canjunkrydderi
  • cremefraiche + purløg til servering

Sådan gør du

  1. Skær gulerødder, løg, kartofler og peberfrugt i mindre stykker (jeg kan dog godt lide lidt bid og skar dem derfor ikke helt småt). Hak hvidløget fint.
  2. Svits gulerødder, løg, peberfrugt og hvidløg af i olien og kom kødet ved. Brun blot lige kødet af og tilsæt tomatpuré og flået tomat. (Det er her jeg altid laver fejlen, jeg giver kødet alt for meget og det bliver sejt! Det skal virkelig kun lige brunes af og så skal væsken ved)
  3. Opløs bouillonterningerne i det kogende vand og hæld det ved
  4. Kom nu kartoflerne i og smag til med de forskellige krydderier
  5. Kom låg på og lad suppen simre i en halv times tid (meget gerne længere, hvis du er den tålmodige type, det er jeg ikke – og 30 min gik fint) ;o)

Bedøm denne ret

Gullash suppeGullashsuppeGullashsuppe

Gullashsuppe er i øvrigt en rigtig skiferieklassiker, er det ikke? Det minder i hvert fald mig om en frokost i alperne ude i sneen ved en hyggelig træhytte, med mega god stemning, tyrolermusik, store fadøl, sol i fjæset og perfekt udsigt ud over alperne. Alt det ser jeg lidt for mig når jeg spiser denne suppe. Og mens jeg skriver dette går det lidt op for mig hvor længe der går inden alt dette bliver en realitet (med to småbørn) øv.

 

Lignende opskrifter

Er du vild med suppe, skulle du prøve min opskrift på indonesisk karrysuppe med tigerrejer, ferskner på dåse og piskefløde. Eller hvad med en kartoffelsuppe med en masse grønt og baconknas

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere opskrifter og meget mere mad-inspiration

Kommentarer

  1. Lidt forvirrende at ingredienser står i en lang smører, dine andre opskrifter står det som en lang liste. Tænker det er en fejl det ikke er tilfældet her?

    1. Hej Kristine
      Åh godt set, tak – du har ret.
      Det er fordi alle mine indlæg har været rettet igennem manuelt her efter min blog har fået nyt design. Så jeg er stadig i gang med at rydde op i alle de småfejl det har medført sig. Men mange tak for at opdage denne. Nu er det fikset 😉

  2. Hvis dit kød bliver sejt er det fordi det ikke har simret længe nok , 30 min vil også være lige i underkanten normalt for skært oksekød

  3. Sådan!! Så blev der lavet gullasch-suppe! Savnede inspiration til madlavning (vi er så dårlige til netop madlavning i vores familie!) – og gik på din blog, som jeg havde hørt om. Du er jo helt outstanding, Julie! Flot hjemmeside – du er for cool! Fede opskrifter – og suppen? Mmmmmmmmm – godt at jeg lavede dobbelt portion. Mange tak for mad og hilsner fra Mai-Britt (papsøster til D og C?).

  4. Hvor ser det bare lækkert ud – jeg er virkelig også kæmpe fan af gullasch suppe og bestiller det altid på skiferie. Men er ikke i tvivl om den hjemmelavede udgave er en del bedre 😉
    Det er virkelig nogle lækre og inspirerende opskrifter du laver! 🙂

Vis alle kommentarer (12)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret