Opskrift på granola og hindbær-chia kompot

DSC06452
For tiden er dette min favorit morgenmad. Det er lynhurtigt at lave, sundt, mættende og ikke mindst mega velsmagende. Hindbær-chia kompotten fik jeg hos min veninde Stinna til hendes fødselsdag, og har siden haft den i køleskabet hele tiden. I kan se hendes version her! Min er meget lig, men har blot sødet med kokospalme sukker. Granolaen er dejlig sprød og sød, en perfekt kombi til den syrlige skyr og friske hindbærkompot.
God fornøjelse med den.

 Hindbær-chia kompot

  • 1 pose frosne hindbær
  • 2/3 dl vand
  • 1/2 dl kokossukker
  • 1/2 dl chiafrø (de kan i øvrigt fås vildt billigt her!)

 

  1. Kom de frosne hindbær og vand i en gryde og kog det op i et par minutter.
  2. Sluk for varmen og lad det køle af igen
  3. Kom chiafrøene ved og rør rundt
  4. Smag til med kokossukkeret og tilføj evt. mere, hvis du kan lide det sødt
  5. Stil på køl til næste dag

 

 Granola

  • 3 dl havregryn
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl mandler
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk honning
  • 1/2 dl vand

 

  1. Kom havregryn, hørfrø, solsikkekerner, kokosmel og salt i en skål
  2. Hak mandlerne groft og kom ved
  3. Kom kogende vand og honning i en kop, så honningen opløses og hæld det ned i skålen
  4. Rør godt rundt og kom det på en bageplade
  5. Bag ved 175 grader i ca. 20 minutter (til det er gyldent og sprødt over det hele) – her er det vigtigt at der holdes godt øje med müslien og at der røres under vejs. Gerne hver 5. minut

 

  Samle, samle

  1. Kom skyr i bunden af en skål
  2. Kom en klat (eller to) hindbær kompot over
  3. Top det med granolaen

DSC06458
DSC06457
Velbekomme
// Julie

Kommentarer

    1. Hej Alberte.
      Jeg tror faktisk godt den kan holde sig en uge.
      Jeg vil nok foretrække at spise den inden for de første 5 dage. 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret