Glutenfrie marcipantoppe

marcipantoppe
Denne her opskrift er lidt speciel for mig. For faktisk blev disse små snacks lavet den dag Noah kom til verden. Vi skulle nemlig fredag aften (d. 7/8) spise hos min mor, og jeg ville snuppe en lille dessert med til gildet. Så fredag formiddag fik jeg lavet disse marcipantoppe. Jeg havde en underlig fornemmelse i kroppen hele fredag, og en lille mistanke om at han var på vej ud. Selvom det var 3 uger før termin. Jeg fik alligevel bakset dem sammen, pakket tasken (også den til hospitalet – hvad nu hvis) og snuppede dem med hjem til min mor. Heldigvis nåede jeg at smage dem til om dagen, da jeg lavede dem, for jeg nåede det ikke ti desserten som de var tiltænkt til. Jeg nåede lige at tage dem ud af køleren for at sætte dem på bordet, hvorefter mit vand gik og vi måtte afsted til Skejby. Så i virkeligheden har jeg jo disse til gode.
Marcipantoppene er nogle tunge og bestande små snacks, så man kan nok kun spise en enkelt hver. De er lavet primært på dadler og mandler, og med mandelessens, smager det ret meget ligesom marcipan. Så hvis du er til marcipan og chokolade, vil du nok elske disse.
Det blev til 11 styks

 Marcipantoppe

Bunden:

  • 8 saftige dadler
  • 80 g. mandler
  • et drys salt

Fyldet:

  • 180 g. mandler
  • 8 dadler
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 spsk. sødemiddel (honning, sirup mm. kan også bruges)
  • 1 tsk. mandelessens
  • 4 spsk. vand
  • desuden 80 g. mørk chokolade til overtræk + evt. lidt kokosmel som drys

 

  1. Lav bundene ved at blende mandlerne til mel og mos dadlerne med en gaffel. Saml begge ting og smag det til med lidt salt.
  2. Form bundene og bag den i ovnen i 15 min ved 200 grader
  3. Lav fyldet/ marcipanen ved at blende mandler igen og derefter samle det med moste dadler og resterende ingredienser
  4. Pres det sammen og kom det ovenpå bundende
  5. Smelt chokoladen over et vandbad og dyb marcipantoppene heri.
  6. Stil dem på køl og nyd dem iskolde

marcipantoppe
marcipantoppe
Velbekomme herfra
// Julie

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret