Sund citronkage med kikærter og citroncreme

citronkage
De her citronkager blev faktisk ganske ganske gode! Og når jeg siger faktisk, er det fordi jeg ikke var helt tilfreds lige da jeg havde lavet den. Jeg synes selve kagen smagte for meget af kikærter og cremen var lidt for syrlig. MEN, efter at den har stået nogle timer i køleskabet, er den virkelig blevet lækker. Jeg var helt overrasket, mums.. Nu er kagen blevet virkelig god i konsistensen og smagen er syrlig, frisk og sød.
Kagen er som sagt lavet på mandler og kikærter, og derfor ganske sund. Det er en kage som (alle mine andre opskrifter) er super nem. Det hele skal bare blendes og bages. Nemmere bliver det vist ikke.
Cremen ovenpå er lavet på flødeost, skyr og øko citronskal. Uhm.. jeg elsker bare citron, og der er masser af citronsmag at komme efter her.
Opskriften svarer til en tærteform på 25 cm.

Citronkage

 

  • 150 g. mandler
  • 1 dåse kikærter
  • 3 spsk agavesirup
  • 1/2 tsk salt
  • 1 citron
  • 3 æg
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver

 

  1. Hæld væsken fra kikærterne og bland disse med resterende i en blender (du skal kun bruge citronsaften hertil, men da skallen skal bruges til cremen, tog jeg den fra til en start)
  2. Kom dejen i en tærteform (eller springform) og bag den ved 200 grader i ca. 20 minutter

 

Citroncreme

 

  • 1/2 pakke flødeost natural
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk agavesirup
  • 5 spsk skyr
  • 1 øko citron

 

  1. Riv skallen fra citronen og bland det med resterende
  2. Rør cremen godt rundt og kom den oven på bunden, når den er kølet lidt af

citronkage
citronkage
Velbekomme
// Julie

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret