Rabarber-hindbær grød med crunch

DSC04862
Kalenderen siger sommer! Julies køkken siger sommer! Vejret er ikke enig, føj for et lortevejr. Jeg har alligevel forsøgt at skabe lidt sommerstemning med denne hindbær-rabarber grød! Den havde nu smagt lige en kende bedre, hvis den blev nydt på altanen med solskind og bare ben.

Hindbær-rababer grød (svarer til 2 personer)

 

  • 100 g. frosne hindbær
  • 150 g. rabarber
  • 1 spsk. agavesirup
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 dl vand (cirka)

 

  1. Rengør rabarber og skær den i mindre stykker.
  2. Kom den i en gryde med hindbær og de andre ingredienser (forsøg dig frem med vandet, det skal være sådan at bunden lige er dækket af vand – uden det bliver alt for tyndt)
  3. Lad det koge lige så stille op i en 10 minutters tid
  4. Kom det i en blender et kort øjeblik. Frem for at lukke blenderen helt til, brug da en klud til at dække det hul der er i låget (så der stadig er lidt luft) – så undgår du den klassiske eksplosion ;o)
  5. Server evt. med en klat skyr og lidt ristet gryn og nødder. Jeg brugte denne opskrift til det! Blot med en isisbar fremfor en quest.

DSC04857
DSC04865
Velbekomme..

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret