Lasagne med oksekød

Lasagne

Lasagne med oksekød, monaysauce og klassiske lasagneplader

 

Lasagne er en klassisk familieret, en ret som vi får igen og igen. Her hjemme elsker vi nemlig alle lasagne. Kombinationen af en krydret bolognese med masser af smag og fylde, en bolognese som gerne må have lov til at stå og simre et stykke tid. Desuden en hjemmelavet monaysauce med en smag af parmesan og muskatnød. Sidst men ikke mindst de bløde lasagneplader som rigtig kan trække den smagfulde sauce til sig.

Ift. pladerne, kan du sagtens bruge både friske plader og tørrede. De tørrede skal dog lige have lidt længere tid i ovnen, end hvis du bruger friske. Er vi lidt utålmodige her hjemme og vil have vores lasagne snart, – bruger vi altid friske plader. Man kan selvfølgelig også købe sig ti en monaysauce, men den er nu meget nem at lave. Lasagnen består af 3 lag lagt sammen: bolognese, plader og monaysauce.

Lasagne med oksekød

Opskrift til 6 personer

En klassisk opskrift på en lasagne med oksekød. Jeg har lavet min monaysauce selv, det er super nemt. Desuden er den lagt sammen med grove lasagneplader.

Forberedelsestid

25 min

Tilberedelsestid

45 min

Samlet tid

1 time og 10 min

Ingredienser

Bolognese

  • lidt olie til stegning
  • 1 løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 store gulerødder
  • 1 pakke oksekød (gerne lav fedtprocent) - 500 g
  • 2 dåser hakket tomat
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 3 dl. rødvin
  • godt med salt, peber og tørret oregano og evt. lidt chilipulver
  • meget gerne friske krydderurter som basilikum, oregano, timian eller rosmarin

Monaysauce

  • 1 spsk smør
  • 2/3 dl mel
  • 3 dl mælk
  • salt, peber
  • 1 lille tsk reven muskatnød
  • 1 dl parmesanost

Andet

  • Lasagneplader
  • Rasp til toppen

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Start med at lave din bolognese: hak løget, riv hvidløget fint og riv gulerødderne groft. Jeg bruger øko gulerødder, så slipper man får at skrælle dem
  3. Tilføjer du flere grøntsager, skal disse også rengøres og hakkes i ønsket størrelse
  4. Svits grøntsagerne af i lidt olie og kom efterfølgende kødet ved, til det er lettere brunt
  5. Hæld hakket tomat, tomatpuré og vin ved
  6. Lad det simre, gerne i lang tid – hvis du har lidt travlt, så blot et kvarters tid – imens kan du lave din monaysauce
  7. Smag til med salt, peber, oregano og evt. lidt chili hvis du er til det.
  8. Monaysauce: Smelt smør i en gryde, tilsæt melet og pisk det godt.
  9. Hæld stille og roligt mælken ved, imens du pisker løs.
  10. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  11. Tag gryden af varmen og tilsæt osten. Lad den smelte og bum! Så har du en monaysauce.
  12. Så er det blot at samle lasagnen. Start med et lag kød, så plader, så monaysauce – om og om igen! Jeg bruger et tyndt lag af hver, så pladerne kun lige dækker, det samme gør kødet. Ostesaucen dækker ikke helt, så tror jeg den bliver lige fed nok. Slut med et kød lag. Drys evt. med rasp og revet ost på toppen.
  13. Kom lasagnen i ovnen. Bruger du friske plader, skal den have omkring 20 min. Bruger du tørrede plader skal din lasagne have omkring 45 min

Bedøm denne ret

I min kødsauce har jeg altid gulerødder, løg og hvidløg. Men ofte bruger jeg også andre grøntsager. Hvis jeg alligevel har nogle liggende i grøntsagsskuffen, som alligevel snart skal bruges – ryger de med i baljen! Denne gang røg der 1/2 aubergine med, 1/2 peberfrugt og 1 bakke cherrytomater!

Lasagne
Lasagne

Lidt forslag til ændringer:

Man kan også gøre sin lasagne lidt sundere og erstatte pladerne af f.eks. tynde skiver butternut squash, almindelig squash, aubergine eller lignende. Man kan også lade være med at erstatte dem, men blot tilføje lidt ekstra bagte grøntsager til sin lasagne.
Kødsaucen kan skiftes ud med en sauce af kylling og hakket tomat fremfor oksekød. Monaysaucen kan enten købes færdiglavet (for at spare lidt tid). Eller den kan laves i en glutenfri og laktosefri version. Det har jeg et bud på ovre i denne opskrift. Ellers kan man jo altid lave en salat til sin lasagne, så får man lidt grøntsager på den måde. En salat vi ofte spiser sammen med lasagne, er denne gulerodssalat.

Personligt kan jeg nok allerbedst lide denne helt klassiske version. Hvad er din favorit? Hvis du er nysgerrige på andre versioner, har jeg en kyllingelasagne med spinat lige her eller en lakselasagne med spinat lige her.

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere opskrifter og mad-inspiration

Kommentarer

  1. Hvor meget vand skal der ved? 🙂 synes ikke at det er nævnt.
    Elsker dine opskrifter! Vi bruger dem meget her i hjemmet. : D
    Vh Maria

    1. Hej Maria
      Åh kan godt forstå du bliver lidt forvirret. Det er fordi at jeg første gang kom vand og bouillonterning i kødsovsen. Men anden gang fandt jeg ud af at det ikke behøves, synes næsten den blev for tynd. Så fjernede det fra ingredienslisten igen – men kan se jeg ikke fik det fjernet fra fremgangsmåden 😉 Så nu skulle den gerne være rettet til.
      Dejligt I kan bruge mine opskrifter, TAK.
      Kh. Julie

    1. Det kan nok sagtens erstattes af vand eller mere flået tomat. Men personligt er jeg vil med rødvin i maden. Det giver en virkelig god smag, og alkoholen fordampes jo 🙂

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret