Æblebrød med rabarberfyld og hvid chokolade

æblebrød
En rabarber – hindbær – æblekage/brød med hvid chokolade i. Lyder det ikke lidt for lækkert? ;o) Jeg er ret stor fan! Der er selvfølgelig den hvide chokolade i, som forringer sundhedsværdien betydeligt. Dog forbedrer den lækkerheden af kagen *1000. Ud over den hvide chokolade, er kagen ganske sund. Ud af dejen nedenfor blev det til kagen her + 5 muffins. Jeg havde nemlig lige en tand for meget dej til denne form. Så har du en almindelig rund tærteform, tror jeg mængden passer hertil.

Rabarbertærte med hvid chokolade

  • 350 g. rabarber (i klargjort vægt)
  • 100 g. hindbær (jeg brugte frosne)
  • 1 spsk kokosolie
  • 150 g. mandler
  • 200 g. sigtemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 8 spsk usødet æblemos
  • 2-3 spsk agavesirup, honning, sød eller hvad du ellers ønsker at søde med
  • 70 g. hvid chokolade (brug endelig mere hvis du synes, det smager kun godt)

 

  1. Rengør rabarber og skær dem i mindre stykker. Hæld dem på en bageplade sammen med hindbær. Vend det hele i en spsk kokosolie og giv det omkring 15 minutter ved 200 grader.
  2. Kom mandler i en blender /minihakker og kør rundt til det er mel. Jeg stoppede lidt før, så der også var lidt større stykker mandler i.
  3. Hak chokoladen groft
  4. Kom alle ingredienserne sammmen i en skål og hæld det i en tærteform.
  5. Tag hindbær-rabarberblandingen ud af ovnen, pres det værste væske fra og hæld det ellers ned i kagen. Undlad at røre rundt, men lad det bare ligge i toppen af kagen
  6. Stil nu kagen ind i den varme ovn og giv det omkring 15-20 minutter

æblebrød
æblebrød
Velbekomme! 🙂

Kommentarer

  1. Hej jeg ville høre om man kan lave en glutenfri udgave :)? hvilken slags mel ville du anbefale at man skiftede sigtemelen ud med ?

    1. Du kan evt. bruge rismel, majsmel eller kikærtemel. Ellers er der mandelmel, kokosfibermel eller blendede glutenfrie havregryn 🙂 Jeg synes dog ikke det fungerer med 100 % majsmel eller kikærte – det skal næsten kombineres med nogle af de andre så.

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret